Alle er lige, men nogle er mere lige end andre

Mens Sundhedsministeriet droppede planer om at lave to ugentlige lyntest for coronavirus af plejehjemspersonale på grund af manglende testkapacitet, indførte ministeriet samtidig lyntest for ministre og deres nære medarbejdere, oplyser DR Nyheder.

”Departementschefer, ministersekretærer, ministerchauffører, særlige rådgivere og pressechefer kunne få lyntest fra 7. januar, hvor smitten var høj. Det foregik konkret ved, at en lyntestbil fra Falck to gange om ugen kørte ud til ministerierne, hvor medarbejderne altså hurtigt fik svar på deres test.

Plejehjemspersonalet blev i stedet henvist til at fortsætte med en ugentlig PCR-test, hvor svaret typisk kommer en dag efter. Først fra 1. februar fik lyntest af plejehjemspersonale topprioritet.

Det bizarre her er jo, at man efterfølgende har meldt ud, at grunden til at bilerne ikke kørte ud til plejehjemmene var, at man ikke havde kapaciteten til det, og her kan vi så konstatere, at man jo har kapaciteten til at køre ud til ministerierne’, siger Venstres ældreordfører Jane Heitmann”.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)