Alle tiders krig

Det er halsløs gerning at ville gøre sig klog på Ukraine-krigens årsager, eller på hvem der bærer skylden. Ikke nok så mange kendsgerninger eller argumenter vil overbevise folk, der enten holder med Zelenskij eller Putin. Men vi kan vel i det mindste prøve at forstå, hvad slags krig, der er tale om, og hvilke konsekvenser den kan få. For den handler ikke om et fjernt land, som vi ved meget lidt om – for at citere Neville Chamberlains betragtning, før han i 1938 forrådte Tjekkoslovakiet til Hitler. Krigen handler om os lige her i Vesten og Danmark.

Det gjorde den ikke i udgangspunktet, men det er den kommet til.

Amerikanske militæranalytikere, som bl.a. general Keith Kellogg, siger nu åbent, at der er tale om en stedfortræderkrig mellem USA og Rusland. USA deltager ikke officielt og ikke med tropper, men er i realiteten dybt indblandet gennem sin økonomiske og militære støtte til Kyiv-regimet, uden hvilken ukrainerne næppe ville kunne forsvare sig. Foreløbigt har ingen nogenlunde ansvarlig forlangt amerikanske soldater på jorden. Til gengæld vokser kravene om at forsyne ukrainerne med stadigt mere avancerede jord-til-luft systemer, der kan neutralisere de russiske missiler, som Putin lader regne ned over Ukraines byer.

Vladimir Putin lader til at være en del klogere end Joe Biden og hans bagmænd. Derfor burde han have overvejet den mulighed, at hans ”specielle militære operation” kunne udvikle sig til en krig mellem stormagterne.

Men efter Biden-administrationens kamp mod amerikansk energi og dens vanærende udtog fra Afghanistan i sommeren 2021, kan man ikke fortænke ham i at have troet, at han kunne få sin lille krig uden større omkostninger. Hitler troede også, at han kunne invadere Polen, uden at England og Frankrig ville leve op til deres garantier til Warszawa, for han havde jo set de demokratiske magters ydmygende eftergivenhed gennem flere år. Svaghed inviterer til aggression.

Og der står vi nu – i en krig, der kun på overfladen handler om Ukraine, men dybest set er et opgør mellem USA og Rusland, som begge prøver at forsvare deres imperier og plads i verden. Det er en krig, som ingen af kombattanterne kan tåle at tabe. Den drejer sig nemlig ikke længere om nogle ukrainske provinser, men om to regimers overlevelse.

Alt tyder således på, at krigen vil blive skærpet og stadigt mere total, indtil en af parterne må give op. Alternativt, at man i Det Hvide Hus og Kreml indser, at krigens politiske og økonomiske omkostninger overstiger gevinsterne. Men det er nok et forfængeligt håb.