Både LO og muslimerne kan tage den med ro

Socialdemokratiet har planer om at tvinge alle muslimer, der har fået opholdstilladelse her i landet, til at være i beskæftigelse eller aktivering i 37 timer om ugen.

Snart præsenterer regeringen sit forslag om, at udlændinge, der kommer til Danmark, skal deltage i aktivitet 37 timer om ugen til gengæld for at modtage en offentlig ydelse”, skriver formanden for LO, Lizette Risgaard, i Berlingske.

Men! Og der er et men. Det må ikke være sådan, at indvandrere på offentlige ydelser bliver brugt til at udkonkurrere de medarbejdere, der medfinansierer velfærden. Det ville ikke blot tyndslide samfundskontrakten, men sætte den i flammer. Vi må ikke falde tilbage til fortidens synder og erstatte eksisterende jobs med f.eks. gratis rengøring. Det hensyn bliver politikerne nødt til at adressere, hvis de vil undgå at skabe unødvendig modstand mod et i øvrigt fornuftigt forslag”, advarer Lizette Risgaard.

I årevis har man talt om, at de muslimske indvandrere skal forsørge sig selv. Virkeligheden er imidlertid, at der til dato ikke været politisk vilje i Folketinget til at indføre en egentlig indslusningsløn eller slippe løndannelsen fri.

Politikerne, fagbevægelsen, arbejdsgiverne og integrationsindustrien står nemlig sammen om at forhindre, at muslimer på offentlig forsørgelse bestiller noget for de penge, de modtager fra det offentlige. Af indlysende årsager.

Fagforeningerne ønsker høj løn til deres ufaglærte medlemmer og er derfor imod at slække tøjlerne på den stive danske model og få konkurrence fra lavtlønnede muslimske indvandrere.

Lønmodtagerorganisationerne repræsenterer dem, som allerede er på arbejdsmarkedet, og de er derfor helt logisk ikke interesserede i løntrykkere. I en undersøgelse fra feb. 2016 svarer 77 pct. af de adspurgte 3Fere, at de er bange for, at flygtningene vil presse dem ud af arbejdsmarkedet.

Arbejdsgiverne er heller ikke interesserede i en indslusningsløn. De har nemlig fundet ud af, at de altid kan få en ny flygtning i praktik gratis og dermed slippe for at betale løn.

Socialdemokratiets forslag om 37 timers aktivering er ren og skær symbolpolitik og PR-stunt.

Dels fordi de feminine, blødsødne danske politikere ikke er gearet til at gøre brug af tvang og skrappe midler.

Og dels fordi ingen i dette land har interesse i at tvinge muslimerne til at udføre rigtigt arbejde til rigtig løn.

LO og muslimerne kan derfor tage den med ro – det hele ender med det sædvanlige aktiveringscirkus.

Læs mere her og her.

André Rossmann

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)