Ballet med Bamse for allersidste gang

Det er 40 år siden, at Bamse viste sig på TV-skærmen. Nu danser han ballet på Det Kongelige teater for for allersidste gang.

40 år efter sin TV-debut ifører Bamse sig en lyserød tutu og forsøger at lære ballet i Det Kongelige Teaters børneforestilling, Kom Bamse, nu balletter vi! Det er allersidste gang, at Bamse danser på Det Kongelige Teater efter at have fået debut på scene i 2008. Den klodsede Bamse er ikke den mest yndefulde balletdanser på Gamle Scene, men balletbørnene er heldigvis meget tålmodige med Danmarks store, gule Bamse.

Sammen med elever fra Det Kongelige Teaters Balletskole tager Bamse på en rejse med Kylling og Ælling, samt de festglade kylletter, de blødeste svaneællinger, den seje Askebande, de yndige sylfider, den smukkeste svaneprinsesse, de nuttede Luna-piger og de mest irriterende snupsere. Forestillingen er koreograferet af Thomas Lund og anbefales til børn fra tre år.

Det er garanteret, at det tivertifald ikke bliver kedeligt, når Bamse for sidste gang viser sig frem og kommenterer på sine oplevelser. Selvom det er 40 år siden, han viste sig på TV-skærmen, er alt som det plejer; huset med den faldefærdige skorsten er stadig det samme, og molodibogen ligger også klar.

Bamse, balletbørn og venner kan opleves fra den 12. til 17. oktober på Det Kongelige Teaters Gamle Scene.

LÆS OGSÅ:  Ny tv-serie om Det Kongelige Teaters Balletskole og et liv i dansens elite

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)