Biden krydser Rubikon og Jack Smith er hans Robespierre

Blandede metaforer bør undgås, siger de på Journalisthøjskolen i Århus. Det
samme siger André Rossmann, chefredaktør på 24NYT.
Men jeg vover pelsen alligevel.
Cæsar krydsede som bekendt Rubikon i år 49 og endte Roms århundrede år
gamle demokrati. Robespierre indledte i september 1793 et år med terror mod
alt og alle, som ikke ville bøje sig for hans version af det indtil da største
demokratiske eksperiment siden Perikles, den Franske Revolution.
17.000 tabte hovedet på mindre end eet år.
Joe Bidens (og det vil sige den amerikanske venstrefløjs under ledelse af Obama
og Senator Bernie Sanders, for Joe selv kan som bekendt hverken stikke eller…
bekende) seneste anklager mod fhv. præsident Donald Trump udarbejdet af en
juristist, Jack Smith, der ligesom Robespierre (som også var jurist) er kendt for
sin puristiske udlægning af loven, især når det gælder republikanerne og flere
gange af samme grund er blevet underkendt af USAs Højesteret, er denne gang
gået for vidt.
Han og Biden har krydset Rubikon.
Trump, tidligere præsident, som er republikanernes spidskandidat til
præsidentvalget i 2024, er af den siddende præsident blevet anklaget for at have
undergravet den amerikanske forfatning ved at påstå, at det forudgående
præsidentvalg i 2020 blev vundet ved valgsnyd.
At en siddende præsident prøver at smide sin modkandidat i fængsel, er uden
sidestykke i amerikansk historie og kommer efter Demokraterne, læs Obama og
Sanders, to gange har stillet Trump for en rigsret – og tabt – og har flere andre
meget tynde sager kørende mod Trump, som samlet vil sende deres største
politiske modstander, Trump, i Hotel Gitterly for resten af livet.
Læserne vil være undskyldt for højlydt at protestere over min udlægning af dette
stykke samtidshistorie: den eneste version af begivenhederne, de har hørt og
læst om, er, at Trump har begået valgsvindel og nu med rette, endelig, betaler
prisen.
Ud med det dumme svin – eller rettere sagt – ind, nemlig i fængsel.
Sandheden er en hel anden: den handler om ytringsfrihed.
USAs venstrefløj prædiker, ligesom den europæiske, ytingsfrihed, kun når man
er enig med den. Som salig Angela Merkel sagde: ytringsfrihed er godt man
ikke krænker andre menneskers rettigheder.
Trump tror fuldt og fast på, at Demokraterne i 2020 stjal valget og som en
konsekvens heraf og bakket op af sine juridiske eksperter, prøvede han at omgå
valget ved, ifølge samme eksperter og i henhold tilden amerikanske valglov, som
notorisk er en rodebutik, at stille med et nyt sæt elektorer, altså de mænd og
kvinder, der under det amerikanske system verificerer det endelige valgresultat.

Det lykkedes som bekendt ikke, men det er det, Trump nu anklages for, nemlig
for at betvivle Joe Bidens legitimitet.
Andre i USAs historie har betvivlet valgresultater, inklusive Hillary Clinton, som
erklærede valget af Trump i 2016 illegitimt, og før han kom til magten
konspirerede med Obama omkring en teori om, at Putin i fællesskab med
Trump ville stjæle valget og, igen sammen med Obama, pudsede FBI på Trump,
som først efter 2 års russiske sammensværgelsesteorier, viderekolporteret af
den samme presse som idag fører læserne bag lyset, blev afsløret som humbug
af Mueller-rapporten.
Hillary havde ret til at betvivle Trumps legitimitet, men det at involvere FBI var
ikke blot dybt ulovligt og korrupt, men een af de største svinestreger i
Amerikansk historie.
For ytringsfrihed er meningsløs, hvis det ikke indebærer retten til at have
meninger, som andre opfatter som værende forkerte. Så når Trump griber
knoglen og ringer til en valgdelegeret i Georgia for at finde de valgstemmer, som
han mener er blevet forkert afgivet og optalt, er det ikke et angreb på
Amerikansk demokrati og Amerikas forfatning.
Det er hans gode demokratiske ret i henhold til selvsamme forfatning.
Det er hans menneskeret. Hvad enten han har ret eller uret.
For historien viser, at når man likviderer politiske modstandere for forkerte
meninger, er det begyndelsen til enden.
For demokratiet.