Bilejer overraskede udenlandsk tyv

En mand overraskede natten til mandag kl. 3.40 en tyv, der var i færd med at bryde ind i hans bil, der stod på Tjørnagervej i Vinterslev ved Hadsten. Manden skyndte sig at løbe hen til bilen, mens han råbte efter tyven. Det fik tyven til at råbe tilbage og kaste værktøj efter bilejeren. Herefter stak tyven af fra stedet med en værktøjskasse fra bilen.

Gerningsmanden kørte derfra i en sort Audi – formentligt en A7.

Tyven beskrives som:

• Østeuropæisk af udseende
• Talte fremmedsprog – formentligt et østeuropæisk sprog
• Ca. 20-30 år
• Ca. 175-185 cm høj
• Iført sort tøj og handsker

Har du oplysninger om bilen eller manden, så kan du kontakte Østjyllands Politi via tlf. 114.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)