Blottede sig for 18-årig kvinde

Blufærdighedskrænkelse – Cykelbro Køge Marina, Køge

Kl. 22.26 søndag anmeldte en 18-årige kvinde fra Køge, at hun omkring kl. 21.00 kom cyklende sammen med en veninde over cykelbroen ved Køge Marina, hvor hun og veninden blev udsat for blufærdighedskrænkelse. De havde her mødt en mand, som trak ned i sine shorts og blottede sit underliv for pigerne, mens han rørte ved sine kønsdele. Manden havde kigget på pigerne imens. De var blevet så forskrækkede over mandens opførsel, at de ikke fik ringet til politiet før senere.

Manden beskrives som: 25-30 år, 180-180 cm, Kropsbygning: Almindelig, Hudfarve: Hvid, Hårfarve: Lys, Hårlængde: Kort, Iført: hvid T-shirt, sorte shorts

Politiet efterforsker nu sagen for at finde frem til den beskrevne mand. Vidner, som har set den beskrevne mand i området omkring cykelbroen ved Køge Marina søndag aften omkring kl. 21.00, og som kan komme med oplysninger i sagen, skal kontakte politiet på tlf. 114.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)