BREAKING! DF-politiker dømt

Trussel mod ytringsfriheden: DF-politiker dømt i byretten i sag om retweet af islamisk vold.

Hjørring Ret idømte fredag DF-regionspolitikeren Erik Høgh-Sørensen en bøde på 7.500 kr., fordi han i 2020 retweetede fotos fra en video, hvor en mand af indvandrerafstamning udøvede grov dominansvold mod en dansk dreng.

Voldsmanden offentliggjorde selv videoen for at ydmyge sit offer i den såkaldte ”kys-min-fod”-sag.

Høgh-Sørensen blev dømt for at videredele billeder, hvor ofrets identitet var sløret til ukendelighed. Dette var dog ikke nok for byretsdommer Mette Fuglsang Mortensen.

”Retten tillægger det derfor ingen betydning, at [ofrets navn] ansigt var sløret på fotos’ne, idet han under de konkrete omstændigheder umiddelbart kan genkendes i visse kredse i offentligheden,” står der i dommen.

Ifølge Høgh-Sørensen, der er journalist og medlem af DF’s Hovedbestyrelse, er dommen vidtrækkende. Dansk presse bringer ofte billeder af ofre, hvis identitet er sløret til ukendelighed. Fremover kan det blive svært at omtale både forbrydelsens offer og forbrydelsens lokalitet i samme medieindslag, mener han.

Allerede inden fredag havde Høgh-Sørensen og forsvareren Lars Espersen (H) tilkendegivet, at en eventuel dom vil blive anket til Landsretten.

Høgh-Sørensen kalder dommen et grotesk anslag mod demokratiet, magtens tredeling, og mange folks retsfølelse:

”Anklagemyndigheden går målrettet efter en demokratisk valgt politiker midt i en valgkamp, selvom dét jeg har gjort, blot svarer til at klippe en artikel ud af papiravisen og give dette udklip til en nabo,” siger Høgh-Sørensen.

”Dommen skyldes snarere, at jeg har kritiseret politiets ledelse for at være korrupt i sagerne om Morten Messerschmidt, Tibetsagen, Rigsarkivsagen, håndteringen af minkaflivningen, og Bettina Jensen-sagen. Derudover skjuler politiledelserne omfanget af forbrydelser begået af folk af islamisk baggrund,” siger han.

Høgh-Sørensen blev ikke dømt for den del af anklagen, som omhandlede voldsmanden, Mehmet Yücelbas’ navn og billede.

Ikke desto mindre er der seks suspekte aspekter ved politiets konkrete ageren, mener DF’eren:

  1. Anklagemyndigheden bruger Høgh-Sørensens politiske DF-portræt på Region Nordjyllands hjemmeside som bevis, hvilket dokumenterer sagens politiske aspekt.
  2. Politiet søgte aktivt og egen drift efter personer, der gad anmelde den påståede forbrydelse. Til sidst kom der en anmeldelse fra ofrets mor og voldsmandens far. Sidstnævnte er af tyrkisk oprindelse.
  3. Politiet har hverken afhørt eller sigtet den oprindelige tweet-ophavsmand, @friedanske.
  4. Sagen var i sommeren 2020 meget omtalt i offentligheden, og voldsmandens video blev spredt vidt. Imidlertid har politiet nægtet at oplyse, om andre end Høgh-Sørensen er sigtet blandt tusinder af mulige tiltaler.
  5. Voldsmandens far trådte selv frem i en stor avisartikel 14.  august 2020 med både billede og navn. Dette var over en måned efter Høgh-Sørensens retweet.
  6. Sagen om politidrabet i USA på George Floyd spredes stadig på internettet uden massiv indgriben fra politi og anklagemyndighed, selvom videredelingerne af ofrets død overtræder § 264d jævnfør dagens dom.

”De seks eksempler viser, at Nordjyllands politi og anklagemyndighed krænker princippet om lighed for loven,” siger Høgh-Sørensen: ”Ved at fremme sagen er Nordjyllands Politidirektør øverste ansvarlig for, at jeg som folkevalgt chikaneres af en retssag midt under min valgkamp. Jeg havde bedt om, at sagen skulle være afgjort inden 15. august, men den blev berammet til afgørelse 10. september midt i valgkampen.”

Nordjyllands Politidirektør Anne Marie Roum Svendsen blev forsøgt indkaldt som vidne i sagen, men ville ikke.