Danmark risikerer nye amerikanske sanktioner

Den danske Energistyrelse har banet vejen for, at den sidste stump af gasledningen Nord Stream 2 kan blive anlagt i Østersøen. Det skete mandag, da styrelsen godkendte brugen af fartøjer med ankre til at lægge de omkring 100 km rør, der mangler, skriver Jyllands-Posten.

24NYT: I årevis USA advaret mod dansk afhængighed af russisk energi, men den russiske gas flyder ind i Danmark som aldrig før. Alene i 2020 stod russiske Gazprom for mere end halvdelen af Danmarks forbrug. I 2018 kom kun fem procent af den russiske gas til Danmark, men nu er den danske afhængighed af russisk gas kravlet op på 53 pct.

Den voksende danske import af naturgas fra Rusland er en opmuntring til Putins magtpolitik over for Danmark, idet det er velkendt, at Rusland bruger gassen som et pressionsmiddel og politisk våben over for sine små nabolande.

Energistyrelsens beslutning trodser desuden USA’s advarsler om, at en voksende afhængighed af russisk gas er med til at undergrave NATO og Europas sikkerhed. Og dermed Danmarks sikkerhed.

Det kan derfor ventes, at den nye Biden-regering ikke vil se med milde øjne på styrelsens beslutning, og at danske virksomheder kan blive ramt af nye amerikanske sanktioner, som amerikanske politikere lægger op til.