Danmark støtter oprettelsen af en EU-hær

”Der kommer ikke nogen EU-hær”, lovede statsminister Mette Frederiksen i 2022 på Folketingets talerstol. For nylig vedtog EU-Parlamentet imidlertid en resolution, der opfordrer til etableringen af en styrke på 5.000 mand, som skal være underlagt en fælles kommando og kæmpe under fælles EU-flag. I resolutionen opfordrer EU-Parlamentet til, at beslutninger vedrørende EU-styrken vedtages ved hjælp af ”konstruktiv afståelse” af vetoretten og kvalificeret flertal. Resolutionen blev vedtaget med støtte fra Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti, Venstre, Radikale Venstre, Moderaterne og Socialistisk Folkeparti, skriver Berlingske.

”Forud for folkeafstemningen om det danske forsvarsforbehold forsikrede Mette Frederiksen vælgerne om, at en afskaffelse af forsvarsforbeholdet ikke ville betyde, at danske soldater skulle indgå i en europæisk hær og sendes på missioner, som ikke var godkendt af regeringen og Folketinget.

Anders Vistisen, medlem af Europa-Parlamentet for Dansk Folkeparti, kalder resolutionen et ’maskefald’ for de partier, der sidste år støttede en afskaffelse af forsvarsforbeholdet. I hans øjne er det en EU-hær, der foreslås oprettet af Europa-Parlamentet. »Hvis du har en stående styrke på 5.000 mand med fælles hovedkvarter og europæisk kommandostruktur, så mener jeg, at det er en EU-hær. Er du udsendt i denne enhed, så tager du imod ordrer fra en europæisk ledelse i stedet for en dansk. I mine øjne er det et løftebrud fra Socialdemokratiet og resten af japartierne, hvis Danmark tilslutter sig EU-kampgrupperne.«

Anders Vistisen tvivler på, at en dansk regering vil sige nej til fremtidige missioner – selv i de tilfælde, hvor Danmark reelt ikke støtter dem. Ifølge Anders Vistisen bekræfter japartiernes støtte til en ’konstruktiv afståelse’ af vetoretten, at hele folkeafstemningen blev ført på et falsk grundlag”.