Dansk ambassadør indkaldes til skideballe

Ungarn indkalder mandag ambassadører for de fem nordiske lande til samtale, skriver Jyllands-Posten. Det sker, efter at landene har udtrykt deres bekymring over udviklingen i landet under coronakrisen i et brev til generalsekretær i Europarådet.

Det er udenrigsministre fra Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige, som står bag brevet. Det blev skrevet på udenrigsminister Jeppe Kofods initiativ.

Søndag skrev den ungarske udenrigsminister, Péter Szijjártó, på Facebook, at landenes ambassadører “naturligvis” ville blive indkaldt til møde efter dette brev. ”Ungarn er en mere end tusind år gammel nation, som ikke beder om patetisk, hyklerisk værgemål. Det ungarske folk kan beslutte, hvad de vil, og hvad der er bedst for dem. Hverken den danske, islandske, finske, norske eller svenske udenrigsminister ved bedre, hvad der er godt for ungarerne, end de selv gør”.

24NYT: Der går ikke en uge uden at danske politikere og medier kritiserer Ungarn. Jo stærkere kritikken, des større er kløften mellem de vest- og østeuropæiske EU-lande, og des mindre er sammenhængskraften og solidariteten internt i EU. Det må glæde alle EU-modstandere.

 

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)