Danske agitatorer for en Trump-løs fremtid

De aktivistiske danske journalister ser det som deres fornemste mission at hjernevaske danskerne med et ensidigt og falsk billede af USA og landets præsident, Donald Trump. Det har Morten Dreyer (DF) rammende kommenteret i et læserbrev i Berlingske:

”Det er i grunden en grov manipulation, som danskerne udsættes for af medierne i Danmark med præsidentvalget i USA. Nu senest med David Trads’ indslag på Altinget.

Journalister kan være meget forskellige som personer, men de er øjensynligt bundet sammen i en fast alliance: Hvordan det end går til november valget, så taber Trump stort i deres ønsker.

Journalister har som helhed forladt tidligere tiders formidlende og refererende opgaver, og er nu oftest blevet til agitatorer for den rette fremtid. Noget er fint, godt og prisværdigt. Og så er der noget, som er beskidt, grimt og utilstedeligt. Og ingen efterlades i tvivl om, hvem der er hvad.

Nu kæmper journalister atter for deres idealer om Utopia ved at fremhæve den ene i USA som en helgen på jord, og den anden som noget, Fanden har skabt. Gennem årene siden sidste valg har TV 2 endog kørt en ugentlig serie, hvor de med indkaldte vidner, som mener det samme som de andre, har tæppebombet den danske offentlighed med den rette mening.

Med omtrent 100 dage tilbage til valget vil jeg foreslå, at danske medier, som har skævvredet virkeligheden om det amerikanske valg, overvejer deres reaktion, hvis Trump igen vinder. Mit forslag er, at danske medier trækker alle deres journalister tilbage fra aktiv tjeneste grundet deres manglende evne til at referere fair og fordomsfrit.

Ved valget i 2016 havde danske journalister, lige indtil de første optællinger løb ind, Hillary Clinton som vinder med 98 pct. sikkerhed. I dagene efter valget oplevede man, at danske journalister i hobetal interviewede pæne mappemænd på Times Square i New York om katastrofen. Ingen tænkte på at krydse Hudson River og tale med rigtige amerikanere”.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)