Danske forskere opdager, at Indlandsisen vrimler med mikroorganismer

Der vokser ingen planter, dyr findes der kun meget få af, og mennesker kommer her sjældent. De store gletsjere i Grønland har længe været opfattet som isørkener. Gigantiske issletter hvor livet har ekstremt trange kår.

Men nu viser det sig, at vi har taget fejl. Gletsjerne rummer meget mere liv, end vi troede.

En gruppe forskere fra Institut for Miljøvidenskab på Aarhus Universitet med professor Alexandre Anesio i spidsen har opdaget, at gletsjerne vrimler med liv. Mikrober, der er tilpasset til livet på isen. Og ikke bare en enkelt art eller to. Flere tusinde forskellige arter.

– I en lille smeltevandspyt oppe på gletsjerne kan der nemt gemme sig 4.000 forskellige arter. Der lever bakterier, alger, virus og mikroskopiske svampe. Et helt økosystem, som vi indtil for nylig ikke anede fandtes, siger Alexandre Anesio.

Hvad lever mikroberne af?
Gennem de seneste 50 år er forskerne gang på gang blevet overraskede over, hvor hårdført livet er. Flere kilometer under jorden – hvor der hverken er sol eller ilt – er der blevet fundet liv. Milliarder af mikroorganismer “spiser” af mineralerne i grundfjeldet og kan på den måde overleve.

Selv i rummet har forskerne vist, at livet kan klare sig. Europæiske forskere placerede i 2007 en koloni på mere end 3.000 mikroskopiske bjørnedyr udenpå en satellit, som blev sendt i kredsløb om Jorden. Kredsløbet varede 10 dage, hvorefter satellitten vendte tilbage til Jorden. Hele 68 procent af mikroberne havde overlevet rummets vakuum og den livsfarlige stråling.

Derfor bør det måske ikke komme som en overraskelse, at livet også trives på gletsjerne. Her er der både sol, ilt og vand. Alligevel troede forskerne indtil for nylig, at isen havde for lidt næring til at opretholde livet. Men der tog de fejl.

Næringen er der nemlig. Bare i utrolig små mængder, forklarer Alexandre Anesio.

De sorte alger
En af de mikroorganismer på isen, som forskerne har brugt mest tid på at undersøge, er en lille sort alge. Algen vokser oven på isen og giver den et sort skær. Og der er en særlig grund til, at den sorte alge optager forskerne.

– Når isen farves mørk, får den sværere ved at reflektere sollyset. I stedet bliver varmen fra solens stråler absorberet af isen, der begynder at smelte. Jo mere is, der smelter, desto varmere bliver temperaturen her på Jorden. Algerne spiller derfor en vigtig rolle i den globale opvarmning, siger Alexandre Anesio.

De senere år er større og større områder af isen blevet farvet sort af algerne – og det får isen til at smelte endnu hurtigere. Alexandre Anesio har regnet sig frem til, at algerne øger afsmeltningen med omkring 20 procent.

Algerne på isen fandtes også før, vi mennesker med industrialiseringen sparkede den globale opvarmning i gang. Klimaforandringerne bringer dog foråret tidligere og tidligere til Arktis – og det betyder, at algerne har en længere sæson at vokse og sprede sig i.

– Hvert år breder algerne sig en smule mere. Når jeg rejser til Grønland, ser jeg nu enorme områder, hvor isen er helt mørk af alger, siger han.

Leder efter algemiddel
Når Alexandre Anesio og hans kolleger bruger megen tid på den sorte alge, skyldes det, at de forsøger at finde ud af, om algevæksten kan bremses på en eller anden måde.

I de fleste økosystemer opstår der en balance – en slags ligevægtstilstand – fordi de forskellige organismer holder hinanden i skak. Og det er netop forholdet mellem de forskellige mikrober, Alexandre Anesio ønsker at blive klogere på.

– De forskellige mikroorganismer på isen påvirker hinanden. Nogle efterlader næring, som andre lever af. Små viruspartikler angriber og fortærer bakterier. Vi tror, at nogle af svampesporerne måske spiser de sorte alger. Det er sådan noget, vi leder efter, siger han.

Han understreger dog, at selvom de finder en måde at bremse algevæksten på, løser det ikke klimaforandringerne. Det sætter kunne en lille bremse på.

– Algevæksten er en konsekvens af, at vi lukker for mange drivhusgasser ud i atmosfæren. Det er her problemet skal løses. Vi skal i stedet fokusere på at bremse vores udledning.

Samme pigment som i sort te
Alger findes stort set overalt. I havet, i søer, på træer og sten og endda som små sporer i luften. De fleste alger er grønlige. Ligesom planterne og træerne er de grønne på grund pigmentet klorofyl. Et lille molekyle, der gør dem i stand til at lave fotosyntese.

Men for de sorte alger, er det anderledes.

– Fordi algerne lever på isen, bliver de bombarderet med sollys og stråling. For at beskytte sig producerer de en masse sort pigment. Det er faktisk det samme farvestof, der er i sort te. Pigmentet sætter sig som et beskyttende lag yderst i algerne og beskytter klorofyl-molekylerne mod de farlige stråler, siger Alexandre Anesio.

Når pigmentet absorberer solens stråler, genererer det varme. Den varme får isen omkring algerne til at smelte. Og det er faktisk en fordel for algerne. De skal nemlig bruge både vand og mikronæringsstoffer fra isen for at klare sig.

Og det kan de kun få adgang til, når vandet er flydende.

NASA holder øje med hans forskning
Alexandre Anesios forskning i livet på isen er vigtigt for bedre at forstå klimaforandringerne. Men faktisk følger NASA nøje med i hans forskningsresultater. Resultaterne kan nemlig også være afgørende for jagten efter liv i rummet.

– NASA har flere gange opsøgt os, fordi vi arbejder med liv, der lever på et af de mest ugæstfrie steder på Jorden. Når livet trives på og under isen, er der en sandsynlighed for, at det er der, vi finder det på eksempelvis Mars eller Jupiters og Saturns ismåner, siger han.

Inden NASA sendte den nyeste rover – Perseverance – til Mars, indkaldte de endda Alexandre Anesio til et møde.

– De var bange for, at roveren slæbte mikrober med fra Jorden. Mikroorganismer, der kan overleve på Mars og dermed forurene de prøver, som de tager deroppe. Derfor ville de vide, under hvilke forhold livet kan overleve. Hvilke grænser der er for liv.

Kan give et fingerpeg om, hvad de skal lede efter
Når NASA er så interesseret i forskningen af livet i isen, skyldes det, at vi ikke har fundet flydende vand på andre planeter i solsystemet. I hvert fald ikke endnu. Men vi har fundet masser af is.

Noget tyder dog på, at der findes flydende oceaner under den frosne overflade på Saturns måne Enceladus og Jupiters måne Europa – og en af nødvendighederne for livet, som vi kender det, er netop vand.

Derfor er NASA og andre rumfartsorganisationer meget interesserede i at blive klogere på, hvilken type liv, der kan leve på og under isen. For det er sandsynligvis organismer, der minder om dem på Grønland, de i fremtiden skal lede efter på ismånerne.

– Ligesom os er de meget interesserede i, hvordan mikroorganismerne på isen fungerer. Hvor meget næring har de brug for? Hvilken type næring? Og hvordan fungerer det økosystem, så de indgår i? Spørgsmål, som vi håber på at kunne svare på i fremtiden, siger Alexandre Anesio.