Danskernes retssikkerhed og frihedsrettigheder i frit fald

Tænketanken Justitia har netop offentliggjort sin årlige statusrapport over retssikkerhedens tilstand i Danmark, og det er både vigtig og deprimerende læsning, skriver Amalie Lyhne i Berlingske.

”Enhver med interesse ikke blot for retssikkerhed, men for samfund og politik, bør læse den. Der er blevet skruet ned for danskernes retssikkerhed og frihedsrettigheder på en lang række områder: retten til privatliv og persondatabeskyttelsen, ytringsfrihed og retten til at demonstrere, retten til retfærdig rettergang, retten til forsamlingsfrihed og bevægelsesfrihed og virksomhedernes retssikkerhed.

Der er absolut intet automatisk over frihedsrettigheder og retssikkerhed. Det er noget, der løbende skal værnes om og kæmpes for – ellers begynder erosionen, langsomt og umærkeligt. Det er ikke, fordi vores politikere er onde despoter i forklædning, men fordi frihedsrettigheder er upraktiske, når man leder et land – de langsommeliggør og besværliggør alting. Særligt vores nuværende regering holder som bekendt af effektivitet og handlekraft”.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)