Den partineutrale embedsmand er en illusion

Meningen er, at embedsværket skal fungere partineutralt. Men i en undersøgelse lavet af Rambøll svarer omkring hver sjette embedsmand, at de oplever, der foregår partipolitisk bistand eller rådgivning i embedsværket, skriver Kristeligt Dagblad.

”Undersøgelsen viser, at det ’politisk-taktiske’ fylder mere i embedsværket end tidligere. I undersøgelsen svarer knap tre ud af ti embedsfolk, at de oplever, at deres faglighed bliver presset af politiske hensyn. Næsten halvdelen oplever, at det er svært at levere rådgivning på højt fagligt niveau og samtidig loyalt varetage ministerens politiske ønsker.

Undersøgelsen viser også, at næsten halvdelen af de embedsmænd, der har svaret, kan mærke en indblanding fra centralt hold. Departementscheferne er blevet viceministre på mange led. De tænker politik, politik, politik.

I undersøgelsen giver lidt over en tredjedel af embedsmændene også udtryk for, at de ikke har tillid til medierne”.

 

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)