EU-lande i hundeslagsmål om coronaregningen

Coronakrisen sender nye rystelser ind i EU og truer med rive EU-samarbejdet midt over, skriver Berlingske.

Ingen ved, hvornår og hvordan virussen stopper, men allerede nu står det klart, at der venter en gigantisk regning på den anden side, og at prisen for nogle lande allerede nu synes uoverskuelig.

Det har fået en gammel, betændt debat om solidaritet og samarbejde i EU til at blusse op igen.

Mens de sydeuropæiske lande kræver, at de nordeuropæiske lande med Tyskland og Holland i spidsen hæfter for deres gæld, går de nordeuropæiske lande ind for, at de sydeuropæiske lande skal have lov til at låne penge fra den gigantiske ESM-fond med hundredvis af milliarder euro.

Det er en løsning, som Grækenland fik tilbudt, da landet var ved at gå bankerot, og prisen for lånet var långivernes politiske kontrol med landet. Arrangementet tvang Grækenland til at gennemføre en lang række økonomiske reformer, der bl.a. skar i lønninger til offentligt ansatte, pensioner mv.

Det er den udvikling, de sydeuropæiske lande frygter.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)