Før Muhamed tager over

Af Lars Hedegaard.

Enhver fædrelandskærlig bevægelse vil blive kaldt nazistisk eller racistisk. Det må man tage med et skuldertræk, for vi ved, at vi hverken er nazister eller racister. Vi ved også, at vi vil byde velkommen til alle, der vil blive en del af os, bidrage til samfundets trivsel og værne om folkestyret. Deres afstamning og hudfarve er aldeles ligegyldige.
Desværre har tilhængerne af dette synspunkt ikke formået at gennembryde den mur af løgne, hvormed magthaverne gennem årtier har prøvet at udgrænse de dansksindede. I mange år er danskerne faret sammen for at bedyre, at de hverken er tilhængere af Adolf Hitler eller Ku Klux Klan, når Politiken og Danmarks Radio har beskyldt dem for at være det.
Det er på høje tid, at folk står frem og spørger, hvad disse medier og deres økonomiske og politiske bagmænd egentlig bilder sig ind med at bagtale og kriminalisere deres egen befolkning. Man kunne også ønske sig, at nogle mandfolk stod op på tinge og spurgte, hvorfor skatteyderne skal tvinges til at betale for propagandister og ideologer, der ikke vil os noget godt, men derimod arbejder på at gøre os til et hundset mindretal i vores eget land.
Har nogen hørt om sådanne mandfolk?

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)