Folkestyret er aflyst

Ser man på den nuværende regering, må man konstatere, at folkestyrets dage er talte. Afløsningen er et teknokratisk enevælde under ledelse af en despotisk statsminister, hvis demokratiske sindelag er lige så tykt som den fernis, der dækker lakken på gamle (sludre)chatoller. Sammenligningen er helt tilfældig i forhold til regeringens partiledere.

At danskerne, som et af klodens mest oplyste folkefærd, i fulde alvor for oprindelig ved valget i 2022 for 51 pct’s vedkommende valgte at sætte kryds ved nulliteter, absurditeter, nulbonner og almindeligheder som rædselskabinettet SVM-regeringen dækker over, viser med al tydelighed, at Ritt Bjerregaards socialistiske enhedsskole har gået sin sejrsgang. Den har sejret ad helvede til.

Aldrig som i ALDRIG har så mange studentikose og ubegavede levebrødspolitikere og politiske novicer fundet samlet flok, som den samling tumlinge og gøglere landsledelsen udgør.

Man får hele pakken med rent politisk. Hverken Sørens Østergaards vidunderlige Zirkus Nemo eller Monty Pythons vanvittigheder kan følge med i den opvisning af tåbeligheder, som statsminister Mette Frederiksen er øverste ansvarlig leder for. Grooming artister, sexchikane og islamiske åndsbrødre optræder dagligt på slap line i den ophedede manege, selv om der bliver længere og længere mellem publikums klapsalver.

En kombination af marxistisk, ideologisk nonsens om frihed, lighed og broderskab og en liberalistisk tro på åbne grænser, pengestrømmes, personers og varers fri bevægelighed er mantraet. Kort sagt det helvede, som det aldeles udemokratiske, centralistiske, nationalt undertvingende EU også udgør. At Danmark officielt støtter WEF økonomisk viser med al tydelighed, at folkestyret er en saga blot. Deep state og EU styrer.

Svage ledere giver hårde tider, stærke ledere giver løfter om bedre tider. Tilbage står kun magten, æren og evigheden tilsat et ammen fra min side.

Velbekomme til Nietzsches tanker i værket “Således talte Zarathustra” om myrekrybshensyn, gøglerne på torvet i form af dagens politikere, og at mennesket er en overgang mellem abe og overmennesket. Kun den, der griber afgrunden, men gør det med ørnekløer, har mod vil både Nietzsche og jeg tilføje.

Selv venter jeg på Godot og den leder, som indser, at vi som folk kun kan bibeholde vor kultur, traditioner og magten i eget hus, hvis vi selv sætter en dagsorden med udgangspunkt i, at vi fik førstefødselsretten til Danmark. Den ret tilhører ikke tanker og fremmede folk udsprunget i febervildelser hos en profet under sandstorme i Sahara, slangen fra Mellemøsten og dens udøvere.

Kun en fuldstændig udskiftning af de udskudselementer, hvis miskmask på tinge forgifter den danske undergrund, vil kunne ændre kursen på det gode skib Danmark. Lad stormen komme, for tiden er knap, og må bølgerne bringe tidens falske profeter til de ukendte kysters gravsteder.

Således talte både Zarathustra og Klaus Ewald.