Forældede konventioner bør ikke fastfryses til evig tid

Flygtningekonventionen af 1951 blev skabt umiddelbart efter Anden Verdenskrig for at give en frisk start på tilværelsen til de få stakler, som det lykkedes at klemme sig ud under Stalins Jerntæppe. En aftale bliver dog ikke automatisk gavnlig for alle parter, selv om den er international, skriver Asger Aamund i et læserbrev i Berlingske.

”Migrantbølgen fra 2015 og mange års massiv import af unge mænd fra fattige og konfliktramte samfund i eksotiske lande ligger imidlertid fuldstændig uden for den gamle konventions forudsætning og rammer.

1951-konventionen er lige så moderne og tidssvarende som Grauballemanden. Et moratorie er ikke en udmeldelse, men en tænkepause, der skal bruges til at løse problemer og ikke fastfryse dem til evig tid, bare fordi aftalen er international.

En moderne retsstat sørger for, at ret, der er forvitret til uret, bliver til ret igen”.