Forfald og opløsning i sundhedsvæsenet fortsætter

Det danske sundhedsvæsen er blevet markant dårligere i de senere år. Det fremgår sort på hvidt af en rapport fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet om »De Nationale Mål«, som påviser, hvordan udviklingen har været på en række nøgleområder siden 2021, skriver Berlingske.

”De ældre patienter ligger i lag på de medicinske afdelinger. Patienter med en række lidelser må vente i en evighed på at blive behandlet, og det går ned ad bakke med kvaliteten af hjælpen til bl.a. patienter med psykiske sygdomme og livstruende hoftebrud. Det går den helt forkerte vej, og på nogle områder er der tale om en voldsom tilbagegang.

I rapporten måles udviklingen på en lang række ’indikatorer’ inden for otte nationale mål, der er opstillet om at sikre patienterne hurtige, effektive og sammenhængende forløb i høj kvalitet. For 54 procent af indikatorerne ses imidlertid en negativ udvikling på landsplan.

Ventetiderne på operation ligger på 60 dage mod 30 dage i 2o20. Ventetiderne på undersøgelser og behandlinger, som er betydeligt længere, end de var tidligere. Inden for fysiske og psykiske sygdomme  har der været en negativ udvikling i forhold til at overholde tidsfristerne i de såkaldte kræftpakker. Ligeledes er der røde tal, når det gælder overbelægningen på de medicinske afdelinger, hvor der er stor mangel på medarbejdere, mens det vælter ind med patienter”.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)