Frygtkultur i det offentlige

Jyllands-Posten oplyser, at en større gruppe ansatte på kunstmuseet Arken nu er gået sammen og har sendt et brev til museets bestyrelse og direktør, hvori de på det stærkeste kritiserer arbejdspladsen for at være psykisk terroriserende. De 20 anonyme medarbejdere bag brevet skriver følgende:

”’Vi har oplevet direkte og indirekte trusler, manipulerende sprogbrug, straffende adfærd ved uenigheder, faglig umyndiggørelse, sexistiske bemærkninger, jokes om fyringer og sygdom, nedsættende kommentarer om andre medarbejdere, forsøg på manipulation, forsøg på at skabe splid mellem medarbejdere, dybt kritisable håndteringer af personalesager, læk af informationer om andre medarbejdere, arbejdssituationer, hvor kontrakter forhales, og der handles uden for procedurer, samt generel ligegyldighed over stress og medarbejderes trivsel. Vi oplever en alvorlig grad af stress og en konstant frygtkultur blandt os medarbejdere, der er forårsaget af krænkende adfærd, grænseoverskridende handlinger og magtmisbrug’, hedder det i brevet til Arkens ledelse og bestyrelsen, hvor medarbejderne kræver en uvildig undersøgelse af lederkulturen på museet”.