Gerningsmand til røveri i Lystrup efterlyses

Østjyllands Politi beder om offentlighedens hjælp til at få identificeret en mand, der er mistænkt for onsdag den 21. juni 2023 at have begået røveri i kiosk i Lystrup, hvor han med en kniv truede sig til at få udleveret en bunke pengesedler fra stedet.

Har du viden om, hvem manden på nedenstående billede er? Så hører vi gerne fra dig på telefonnummer 114.

Manden er mistænkt for at have begået et væbnet røveri mod en kiosk på Bystævnet i Lystrup, hvor han onsdag eftermiddag den 21. juni kl. 15.48 ankom maskeret til stedet, inden han fremviste en kniv og truede personalet til at udlevere pengene fra kasseapparatet.

Efter omkring et minuts tid forlod manden stedet med nogle tusinde kroner i kontanter.

Østjyllands Politi beder nu om offentlighedens hjælp til at få manden identificeret, som det er lykkedes politiet at fremskaffe et billede af uden maskering.

På gerningstidspunktet var den mistænkte mand iført en mørke/sorte bukser og trøje, sort halsedisse og en hvid t-shirt/undertrøje samt solbriller og skuldertaske. Han havde desuden hvide Adidas-sko på med klassiske sorte striber og logo på hælen.

Hvis man har viden om, hvem den pågældende person er, bedes man kontakte Østjyllands Politi på telefonnummer 114. Øvrige oplysninger med relevans for sagen er ligeledes velkomne.

Mistænkt GM til røveri i Lystrup1

Mistænkt GM til røveri i Lystrup2

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)