Hvide gamle mænd er nogle røvhuller

16 medlemmer af Konservative Studerende på Københavns Universitet (KU) har sendt et åbent brev til Folketingets Uddannelses- og Forskningsudvalg. I brevet skriver de, at de er bekymrede over, at universitetet bliver mere og mere politiseret, og at det bliver et større og større ekkokammer.

Langt størstedelen af de studerende på Københavns Universitet placerer sig ideologisk til venstre for midten. Det er svært at være borgerlig her, for den generelle konsensus er, at man ikke er borgerlig. Det betyder noget, når man som jeg læser statskundskab og oplever, at det hele tiden bliver påpeget, at alle teoretikerne er gamle, hvide mænd, og at det er for dårligt. Det påvirker undervisningen, er der ikke fri debat længere. Når man bliver udskammet for at have holdninger, der ikke falder inden for normen på universitetet og bagefter får at vide, at de gamle hvide mænd er nogle røvhuller, og at der i pensum skal være flere sorte og flere kvinder, så påvirker det altså undervisningen”, siger Cille Hald Egholm, kandidat for Konservative Studerende på KU til Berlingske.

Noget af det første, jeg fik at vide, da jeg startede på statskundskab, var, at alle statskundskabere er radikale. Så det ville man lære at være. Men jeg er ikke radikal. Jeg havde en underviser, som arbejdede for Martin Lidegaard, og derfor vi fik et oplæg fra Martin Lidegaard. Og vi fik at vide, at vi skulle stemme rigtigt til folketingsvalget. Og det var radikalt. Demokratiet har det svært herude, når folk ikke engang vil indgå i debatter”, siger hun.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)