Hvordan defineres kriminalitet i Danmark?

Vi hører ustandselig, at kriminaliteten i Danmark er for nedadgående. Forleden i aftenshowet på det statsstøttede DR, hvor Bent Isager-Nielsen, den altid parate krimiekspert, når DR kalder, også kunne fortælle, at kriminaliteten er faldende her i landet – dog signalerede hans kropssprog noget andet.

Spørgsmålet er så, hvad der anses for at være kriminelt. Eller er det blot den sædvanlige manipulation, som vores stats-tv er ekspert i? Gentag noget ofte nok, så ender folk med at tro på det. Hører et kursus i manipulation med til jobbeskrivelsen som journalist i DR – eller er det røde politiske tilhørsforhold tilstrækkelig kvalifikation? 

Men to former for kriminalitet er helt sikkert faldet kraftigt. Bankrøverier finder praktisk taget ikke sted mere, for banker ligger ikke længere inde med rede penge i større målestok, og man skal skrives op i flere dage for at få udbetalt et større beløb af sine egne penge i kontanter. Og antallet af indbrud i folks private hjem er uden tvivl også faldet, da mange har set sig nødsaget til at få installeret et alarmsystem eller er tilsluttet nabohjælp med tydelig skiltning. 

Hvad er så forklaringen på, at banker ikke mere ligger inde med store beløb i kontanter, og hvorfor er helt almindelige danskere nødt til at betale for at sikre sig mod indbrud eller at blive overrasket af et par ”fremmede” i eget hjem? De spørgsmål bliver mærkeligt nok aldrig stillet og derfor heller ikke besvaret af DR’s journalister og deres indkaldte ”eksperter”.

Men politikerne har tilført Danmark en ny – og voksende – befolkningsgruppe med en kultur helt anderledes end vores fredelige, en kultur, der ikke skyr noget middel til at berige sig på vores bekostning, lige fra snyd og bedrag overfor offentlige myndigheder, hvor opfindsomheden er stor, til trusler og vold mod os danskere. 

Vi skal ikke ret mange år tilbage, da f.eks. knivstikkerier kun var noget, vi risikerede at stifte bekendtskab med på en ferie sydpå. Men i vores lille fredelige land var knivstikkeri og trusler med kniv ikke noget, vi skænkede en tanke i dagligdagen. Men som så meget andet negativt fulgte også denne eksotiske skik med det ”multikulturelle paradis”. Så det var måske også noget, vi bare måtte vænne os til.

Men vores politikere fik tilsyneladende pludselig pudset brillerne en enkelt gang og kastet et blik ud over egen næsetip, for der kom sandelig en knivlov på banen, en lov der dog kun ramte sagesløse håndværkere, men ikke bed på de personer, der ikke havde et håndværkerjob – sikkert ikke noget job overhovedet. Siden har der været mærkeligt stille om knivloven, mens brugen af kniv i det offentlige rum fortsætter. Eller er det blevet så almindeligt at gå med kniv, at det falder helt udenfor begrebet kriminelt?

Så er der bilafbrændinger, som også var et ukendt fænomen for år tilbage. Der var da nok et par stykker, der fandt det økonomisk mere indbringende at futte bilen af og indkassere forsikringen end at sælge den. I dagens Danmark brændes der biler af i et omfang, så man skulle tro pyromani var en smitsom sygdom. Og det er ikke kun en enkelt bil eller to men hele bilparker på én gang. Hører det at brænde biler af mon nu til begrebet en festlig aften rundt om lejrbålet og derfor ikke er kriminelt?

Eller er det så voldtægterne, der er blevet færre af, skønt det nu ikke er den almindelige opfattelse. De nye danske statsborgere opfatter danske kvinder og unge piger, som ikke tildækker sig, som ”urene” og derfor frit tilgængelige for Danmarks nye herrefolk af hankøn.

Tidligere havde vi kun rockerne, når talen faldt på bander. Nu har vi indtil flere bander af ”anden etnisk herkomst”, der endda ikke holder sig tilbage, når det gælder skyderier efter hinanden på åben gade. Er dette også en form for kriminalitet i tilbagegang? Eller tæller de ikke med i statistikkerne, så længe man ”tror dem sat ud af spillet” bag fængselsmurene? 

Og hvordan ser det ud med narkokriminaliteten? Kommer der mindre narko ind i Danmark end tidligere? Bliver der solgt mindre? Eller er det på vej mod en afkriminalisering, da det bruges af flere og flere som ”bare” en weekendfornøjelse.

Hvad med de mange smågrupper af indvandrerdrenge, der morer sig med at overfalde danske drenge, der færdes alene? Hører det under uskyldige børneløjer og derfor ikke er ”rigtig” kriminalitet?

Eller måske er det kriminaliteten blandt etniske danskere, der er faldende, hvilket til gengæld er meget sandsynligt, da antallet af etniske danskere er for nedadgående, hvorimod antallet af den spændende fremmede kultur er for opadgående, hvilket ikke må nævnes – og da slet ikke i vores stats-tv, men som vores politikere er så glade for og ønsker endnu flere af.

Ser man sig omkring i gadebilledet, ser man flere og flere af de islamtro muslimer, hvor især kvinderne skilter med deres politiske ideologi ved at bære det islamiske hovedtørklæde eller hele den påtvungne tildækning. Og med islam følger også denne kulturs vold og kriminalitet, som derfor vil være stigende – og ikke faldende.

Islams mål er at tvinge alle ”vantro” ind under det muslimske åg. Mange af dem har været her i adskillige år, men kan ikke tale dansk, og de hader både os og vores kultur. De får mange børn, som opdrages til det samme had. De bliver eller er allerede danske statsborgere, skønt danske bliver de aldrig. Da antallet af islamtro muslimer er stigende, er Vores Danmark langsomt men sikkert i gang med en befolkningsudskiftning. 

Så husk hvordan det gik indianerne – eller se, hvordan det står til i vores broderland Sverige, der kun er en smule foran os men et skræmmende eksempel på, hvad der sker i et land, der ignorerer den dødbringende fare fra islam.