Idømt fire års fængsel for narkosalg i Rødovre

En 23-årig mand er blevet dømt for salg af narkotika og besiddelse af kokain, ketamin og amfetamin

Den unge mand var blandt andet tiltalt for at være i besiddelse af 29,3 gram kokain, 241 gram ketamin og 893,14 gram amfetamin. Samtidig var han tiltalt for at være i besiddelse af penge, der stammede fra salg af narkotika.

Sagen kom til politiets kendskab efter tip om narkosalg. Det gjorde at politiet satte stedet under kortvarig observation og i den forbindelse kunne anholde den nu dømte og beslaglægge narkotika i en ejendom i Rødovre. Politiets anholdelse skete den 31. maj og dommen faldt i går.
”Sagen her blev til efter et godt tip, og jeg kan kun opfordre andre borgere til at gøre det samme, hvis de har kendskab til narkosalg i deres kvarter,” siger anklager i sagen Mette Gohr Damgaard.

Den unge mand modtog dommen.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)