Ikke fake news men heller ikke den fulde sandhed

Antallet af unge kvinder med minoritetsbaggrund, der tager en videregående uddannelse, er steget voldsomt siden 00erne. En ny undersøgelse, som VIVE har foretaget for Landsbyggefonden, viser, at markant flere unge kvinder med baggrund i lande fra Mellemøsten, Nordafrika, Pakistan eller Tyrkiet tager en videregående uddannelse. I 2000 havde 9 procent af de unge kvinder afsluttet en videregående uddannelse, mens de nyeste tal fra 2019 viser, at det nu gælder 42 procent. Andelen er derfor nu på niveau med befolkningen generelt”, skriver den unge journalist, Clara Leck Bachmann, i Berlingske.

Som vi tidligere har påpeget, beskæftiger Berlingske en hel masse unge, halvstuderede journalister, som er billige i drift, men som kun er trænet i mekanisk at rapportere fakta og tal uden at sætte dem i en bredere kontekst eller stille kritiske spørgsmål.

Den rette kontekst for nyheden om VIVE’s undersøgelse er nemlig, at mens muslimske kvinder i stigende grad gennemfører en skatteyderfinansieret uddannelse, er de fraværende på arbejdsmarkedet. Den uddannelse, de muslimske kvinder får, kommer med andre ord ikke samfundet til gode, fordi kvinderne dropper både uddannelse og arbejde, når de er midt i tyverne.

Hvis Clara Leck Bachmann havde styr på Berlingskes egen journalistiske produktion, kunne hun f.eks. henvise til en artikel med overskriften ”Kvindelige efterkommere dropper uddannelse og arbejde, når de er midt i tyverne”, som Berlingske har bragt den 9. marts 2019. Her skriver Huda El Kot, at ”op til 23-årsalderen er mange af de muslimske piger under uddannelse, men derefter stiger antallet, der ikke bidrager aktivt til samfundet, betragteligt, og blandt de 28-årige kvinder er det mere end hver fjerde, der står uden for arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet”.

I samme artikel udtaler Venstres integrationsordfører Mads Fuglede, at ”mange af dem begynder med at uddanne sig, fordi der er status i det, men så bliver de gift og placeret i et hjem, hvorefter man ikke ser dem på arbejdsmarkedet igen”.

I Berlingske den 20. sept. 2019 forklarer juridisk rådgiver Khaterhah Parwani, at det store antal muslimske piger på landets uddannelsesinstitutioner ikke skyldes ændrede prioriteringer og mønsterbrud i de muslimske hjem, men de sædvanlige krav, der er tilknyttet pigernes rolle i hjemmet, som datter, som søster og som kommende hustru.

Uddannelse betyder rigtig meget i det muslimske miljø. Muslimerne kalder forældregenerationens foretrukne uddannelser for ”ALI”: advokat, læge eller ingeniør. De muslimske pigers uddannelsesmæssige førertrøje skyldes med andre ord uddannelsessnobberi og ikke mønsterbrud. Derfor ser vi kun få veluddannede indvandrerpiger på arbejdsmarkedet.

Hertil kommer, at sammenlignet med kvinder af dansk oprindelse tager muslimske kvinder oftest kortere uddannelser. Dermed kommer de også hurtigere ind i gruppen for nyuddannede, hvor ledigheden typisk er højere.

Jyllands-Posten lider ikke af samme berøringsangst og politisk korrekthed som Berlingske, idet avisen i dag skriver: ”En stor rapport giver et unikt indblik i en tendens, der vækker bekymring hos både eksperter og integrationsminister Mattias Tesfaye. Mens indvandrerkvinder tordner frem på studierne, drosler de i markant grad ned på job og uddannelse, når de er blevet gift. Det dokumenterer Rockwool Fonden, der i dag offentliggør ny forskning om 25 års integrationsindsats i Danmark”.

Clara Leck Bachmanns artikel om de muslimske kvinder, der ”drøner ind på uddannelserne” er ikke andet end politisk spin ”i den gode sags tjeneste”, som skal skabe en illusion af succesfuld integration af de herboende muslimer. Rent faktuelt er hendes artikel korrekt og kan dermed ikke betegnes som deciderede fake news. Men da konteksten mangler, får Berlingskes læsere ikke den fulde sandhed.

André Rossmann