Indvandrerkaos på landets gymnasier

En ny undersøgelse kortlægger omfattende problemer på gymnasier med mange elever med indvandrerbaggrund, skriver Berlingske.

Gymnasierne oplever, at eleverne opfører sig dårligt, er umotiverede, forstyrrende og ikke er undervisningsparate. På nogle skoler kender eleverne ikke almindelige danske ord, og flere steder foregår der social kontrol, hvor piger bliver overvåget, når de er på studietur.

Eleverne kan ikke finde ud af at være stille, når der undervises, de råber på tværs af lokalet, vipper på stolen, forlader klasselokalet i tide og utide og har høretelefoner i ørerne, mens der er undervisning. Flere rektorer fortæller, at det er nødvendigt direkte at opdrage eleverne.

Undersøgelsen viser, at særligt STX-institutioner med en høj koncentration af elever med udenlandsk herkomst oplever pædagogiske udfordringer.

24NYT: I Berlingskes artikel bruger den politisk korrekte journalist Cathrine Bloch alle mulige kneb for at undgå at skrive, at det primært er muslimske elever, der skaber problemer på gymnasierne.

Hun omtaler derfor muslimske elever som ”elever med indvandrerbaggrund”, ”elever med udenlandsk herkomst”, ”elever med ikke-vestlig baggrund”, ”elever med anden etnisk baggrund” og ”elever fra uddannelsesfremmede hjem”.

Først sidst i artiklen nævner hun en gymnasierektor, der henviser til problemer med ”rettroende muslimer” samt ”religiøs mobning”, der går ud over dem, der ikke ”følger bestemte regler i islam”.

Selv om muslimerne skaber store økonomiske, sociale og kulturelle problemer, der destabiliserer hele det danske samfund, fortsætter tilstrømningen af muslimske migranter – langsomt men støt.

Stramningerne på udlændingeområdet har ikke standset den muslimske indvandring, men kun bremset stigningstakten i antallet af muslimerne.

Udfordringerne med muslimske elever går ud over danske elevers læring og dermed fremtidig indkomst, for analyser viser, at jo flere muslimske elever i en klasse, jo lavere indkomst kan klassens etnisk danske elever forvente i fremtiden.

Alt her i livet har konsekvenser. Eftersom ca. 85 pct. af danskerne, herunder forældre til etnisk danske gymnasieelever, stemmer på de indvandrervenlige partier, har de kun sig selv at takke for, at deres unger får stærkt forringede uddannelsesvilkår.

Danskerne ligger, som de har stemt.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)