KLIMA: Pensionsbranchen investerer grønt kun i udlandet

Danske pensionsselskaber rejser til udlandet, når de skal investere danske pensionsmilliarder i ny vedvarende energi såsom vindmøller, solceller, vandkraft eller brint. Flere af selskaberne har ingen investeringer i dansk grøn infrastruktur, viser en rundspørge, som Børsen har foretaget blandt syv danske pensionskasser.

”Hos Pensam ligger kun 3 pct. af investeringerne i Danmark. Hos AP Pension ligger 99 pct. af investeringerne i udlandet. Hos PFA er alle pengene placeret i udlandet.

Pensionskasserne oplyser, at den bureaukratiske byrde i Danmark er større end andre steder, hvilket gør investeringerne mindre attraktive.

Pensionskasserne går også uden om investeringer i nye klimateknologier som CO2-fangst (ccs) og power-to-x (ptx), der skal fremstille brint og flydende brændstoffer af strøm fra vedvarende energi. Der er simpelthen ikke projekter at gå ind i. Det kan godt være, at regeringens ambitioner for vedvarende energi og energiøer bliver til noget, men det er altså ikke noget, man har set effekten af endnu”.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)