Splittelsen mellem de to politiske fløje i USA, Republikanere og Demokrater, er på nuværende tidspunkt bredere end forkastningerne i Grand Canyon. Det er ikke længere et spørgsmål om, hvorvidt enderne politisk kan nå sammen igen, så landet igen kan fungere på demokratiske konsensusprincipper. Det er mere et spørgsmål om, hvor længe et så dysfunktionelt demokrati kan fortsætte uden at de basale funktioner ophører.
Når begge fløje bevidst saboterer og modarbejder hinanden, og gør alt hvad der er menneskeligt muligt for at styre modsat hinanden, så er der to muligheder tilbage: enten at den ene fløj politisk udraderer den anden eller at verdens eneste supermagt kommer til permanent at leve i noget nær en undtagelsestilstand, så længe fløjene befinder sig på hver sin planet.
Hvis man skal uddele flidspræmier i den negative ende af skalaen, så er det ikke Trump og Republikanerne, der splitter USA, det er ubetinget det radikaliserede og ekstreme Demokratiske partis skyld.
Historisk har Republikanere og Demokrater placeret i Det Hvide Hus været enige om at gøre USA stort, sikre udlevelsen af den amerikanske drøm for vælgerne, hædre grundlæggerne af USA, forfatningsfædrene, sikre grænsen og i øvrigt befæste USAs militære styrke i verden. Målene har dybest set været de samme, det har været måderne, metoderne, man har skulle nå dem på, som har adskilt parterne.
Når man, som Demokraterne under Biden-administrationen, har den opfattelse, at USA ikke er et godt land at leve i, når man stiller spørgsmål ved, om den amerikanske drøm overhovedet eksisterer, når the founding fathers i bedste woke-stil, med nutidige øjne, omtales som racister og imperialister, når grænsekontrol mod syd ophæves, og de mexicanske narkokarteller overtager kontrollen med, hvem der kommer ind i landet, og når politi og militær får frataget de nødvendige økonomiske midler, og man mere bekymrer sig om minoriteters ret til at overtage styringen af landets militære og udøvende kræfter, så er målet ikke politiske marginalændringer indskrevet i et valg- eller partiprogram, så er målet en destabilisering af landets evne til at kunne fungere.
Midtvejsvalget i november ser ud til at kunne udvikle sig til et blodbad for Demokraterne. De amerikanere, som lod sig forlede af fake news-medierne og den massive manipulation, der blev udøvet mod Trump, vil for en stor dels vedkommende være vågnet op til en virkelighed, der består af energipriser, der er historisk høje, ikke fordi verdensmarkeds priserne stiger, men fordi Biden har lukket ned for USAs egen energiproduktion. Blot fordi Demokraterne sætter idealet om en grøn omstilling højere end den almindelige amerikaners mobilitet.
Det i et land, der under Trump var selvforsynende, et land hvis mobilitet om noget er afhængig af lave energipriser, specielt på diesel til den interne fragtindustri. USAs økonomi vil crashe før eller siden med de rekordhøje energipriser, som Demokraternes symbol politik har medført.
Inflationen er en direkte afledt effekt af Bidens manglende styring af økonomien. Han besidder ikke Trumps evner, og hans administration opererer efter andre dagsordener end at opretholde levestandard for den amerikanske under- og middelklasse. Det truer verdensøkonomien med en dominoeffekt af skyhøje renter, faldende aktie/obligationskurser og konkurser i et hidtil uhørt omfang. Særlig de fattige lande er sårbare. Der hvor klimakrise i forvejen kradser.
Trump havde for længst grebet dybt i den værktøjskasse, Biden ikke besidder eller ikke har den fjerneste ide om, hvordan skal anvendes. Biden blev valgt på ikke kun en løgn, men rigtig mange af slagsen plus fortielser, og at han kunne opmønstre et historisk antal vælgere med 81 millioner mod Trumps 74, stiller de fleste amerikanere spørgsmålstegn ved det regulære i.
Kineserne kan trygt undlade andet end at se USA blive fattigere dag for dag under Biden-administrationen for til sidst at overtage både industrier og handelspartnere uden for USA, som amerikanerne tidligere sad på. Hvad det tog Trump 4 år at bygge op med en benhård kurs over for Beijing, det har Biden spoleret på mindre end 2 år. Imponerende.
At en Hillary Clinton fortsat er på fri fod efter at det blev afsløret tidligere i år, at det var hendes administration, der under valgkampen i 2016 spionerede mod den senere præsident Trump og placerede et falsk rygte om hans støtte fra Rusland, det må Trump få styr på som en af sine første gerninger. Enten efter midtvejsvalget, når magten tipper til Republikanernes fordel, eller senest ved hans genindsættelse i 2024. Kun en kugle kan stoppe ham fra at gøre det.
Et andet opgør bliver den fortsatte historie og afdækning af valgsvindel i relation til 2020-valget. Et tredje emne bliver Biden senior samt hans søn Hunters forbindelse til det kommunistiske parti i Kina og de russiske og ukrainske forretningsforbindelser under Bidens periode som vicepræsident under Obama. Bemærk pressens og for den sags skyld den amerikanske efterretningstjenestes totale svigt.
Det er ikke vanskeligt at konkludere, at der er en direkte forbindelse mellem det Demokratiske hovedkvarter, medierne og efterretningstjenesten med henblik på at afholde USA og amerikanerne fra at få relevante informationer og et retsopgør med den politiske skævvridning og korruption. Og for alt i verden at afholde Republikanerne og Trump fra at få magten.
Demokraterne, medier og FBI/CIA udgør en akse af kartelignende karakter, langt større og stærkere end den sicilianske mafias cosa nostra nogensinde har kunne præstere. Også her skal iværksættes et opgør og oprydning, som formentlig vil ændre magtstrukturen fundamentalt i USA og på verdensplan.
En ting er sikkert, USA og verden er oppe mod nye storme, økonomiske som politiske. Det bliver ikke kønt, verden kan reelt opleve et krak som i 1929 på grund af Bidens inkompetence. I hans næsten 50 års politiske tjeneste inden indsværgelsen som præsident havde han intet udrettet. Hvorfor skulle hans nye titel ændre på det? Det mest fornuftige Obama har sagt er, at “Joe har en enestående evne til at forkludre al ting”. I Demokraternes sammenhæng gælder princippet også om at i de blindes rige, der er den enøjede konge. Hvordan det så lykkedes at få forblændet Biden-vælgerne i det omfang det er sket, må være op til psykologer at vurdere på.
Biden har mere karakter af en alien, der har udset sig posten som den frie verdens leder for at kunne skade menneskeheden mere end det, at han varetager opgaven med at lede “the land of the free and the home of the brave”.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)