Klumme: Biden kalder den selvskabte katastrofe en ”succes”


Klummer på 24NYT er udelukkende udtryk for skribentens mening. 

24NYT er ikke nødvendigvis enig med skribenten.


 

USA’s præsident Joe Biden satte Trumps exit-plan fra Afghanistan over styr og skabte dermed en katastrofe, der truer verdensordenen, men kalder det en ”succes”.

Inden Trump begyndte forhandlingerne med Taliban i vinteren 2019-2020 om en amerikansk tilbagetrækning, havde han en telefonsamtale med Talibans leder Abdul Ghani Baradar. Her erindrede han Baradar om, hvordan han (Trump) havde brugt MOAB (”Mother-of-all-Bombs”) mod Islamisk Stat (ISIS) og i løbet af kun 1 år udslettet ISIS’ kalifat i Irak-Syrien, siden opsporet og dræbt grundlæggeren og lederen af samme, Abu Bakr al-Baghdadi, og senere opsporet og dræbt den iranske top terrorist, Qassem Soleimani, leder af den iranske terrorstyrke Quds. Trump fortsatte: “Let me tell you right now, that if anything bad happens to Americans or to anybody else or if you ever come over to our land, we will hit you with a force that no country has ever been hit with before – a force so great that you want even believe  it, and your village (…) we  know where it is (…) will be the first one”. Efter således at have trukket linjerne op for Baradar, sluttede Trump: ”Do you understand!?” Og Baradar svarede: ”Yes, I do!”

Den 29/2-2020 undertegnedes aftalen mellem Trump og Taliban. Aftalen stillede skrappe betingelser op for terrorbevægelsen, som den skulle overholde (conditio sine qua non). Hvis det skete, ville Trump trække USA’s tropper ud senest den 1. maj 2021. Trump forpligtede Taliban til 1) at bekæmpe al-Qaeda og Islamisk Stat (ISIS) sammen med USA, 2) til at indgå forhandlinger med den afghanske regering om en fredelig ordning i overensstemmelse med landets demokratiske forfatning, 3) at acceptere USA’s fortsatte kontrol med den centrale Bagram-flybase efter tilbagetrækningen, 4) at acceptere tilstedeværelsen af amerikansk efterretningsvæsen og mindre troppeenheder, 5) ikke at rykke sine styrker 6) ikke at angribe amerikanske tropper/amerikanere, NATO-styrker eller andre. 

Baradar, der, som fremgået, havde forstået Trump og vidste, at denne mente det, når han sagde, at hvis ikke Taliban overholdt aftalen, så vil vi ”bomb the hell out of you”, sørgede for, at Taliban overholdt aftalen. Således dræbte Taliban ikke en eneste amerikaner fra aftalen blev indgået og mens Trump var præsident, ligesom bevægelsen forblev ”frosset” i sine geografiske positioner. 

Biden påstår, at han var tvunget til at følge Trumps aftale og at det derfor er Trump, der har skylden for Afghanistan katastrofen. Det er en gang senilt spin-sludder! Biden var selvsagt ikke tvunget til at følge Trumps aftale, hvilket den senile idiot og hans woke-marxistiske dumrianer da heller ikke gjorde. Hvis de havde, kunne den politiske, militære og humanitære katastrofe, de har skabt, have været undgået. 

Hvor Trump, som fremgået, opstillede en række betingelser (”ground conditions”) som Taliban skulle overholde, så droppede Biden alle betingelser! Hvor Trump opretholdt kontrollen med den helt centrale Bagram-flybase og flere andre flybaser, så forlod Biden (natten den 2/7) Bagram-flybasen og trak tropperne til Karzei-lufthavnen i Kabul. Herunder forlod han også det dusin mindre flybaser, USA havde i Afghanistan. Hvor Trumps plan for hjemtrækningen fulgte normal sund logik, således at alle civile amerikanere skulle trækkes hjem først (ved anvendelse af Bagram-flybasen mfl.) sammen med det militære udstyr for 85 milliarder dollars (ca. 535 milliarder kr./det samlede danske forsvarsbudget i 2021 er: 26,4 milliarder kr.), så vendte Biden den sunde logik på hovedet og hjemtrak soldaterne og efterretningsvæsenet (CIA) først!? Hundreder af amerikanere er derfor strandet i Afghanistan og Taliban er nu verdens bedst militært udstyrede terrorbevægelse. Hvor Trump ville sikre et lille, men helt centralt amerikansk engagement efterfølgende til støtte for den afghanske regering og som led i terrorbekæmpelsen af al-Qaeda og ISIS, så har/havde Biden ikke nogen plan i så henseende. Og hvor Trump havde kontrol med Taliban og udviklingen i Afghanistan, så gik samme kontrol totalt fløjten i samme øjeblik Biden blev præsident (20/1-21). Således tiltog angrebne på de afghanske regeringsstyrker med 37 procent i 2021’s første kvartal (Lead IG Quarterly Report to the United States Congress, 18/5-2021)! Og fra april satte Taliban en stor offensiv i gang. Henover foråret og sommeren (april, maj, juni, juli, august) faldt det ene distrikt efter det andet som dominobrikker til Taliban. Omkring den 1/8 havde Middelaldervældet erobret ca. 80 procent af landet og den 15/8 kom turen så til Kabul.  Samme aften erklærede Taliban fra præsidentpaladset, at erobringen af Afghanistan nu var en realitet. Dette var aldrig sket under Trump, men idioten Biden løftede ikke så meget som en finger for at stoppe Taliban.

LÆS OGSÅ:  Klumme: Valget af Biden i 2020 var skæbnesvangert - for os i Europa

Samtidig med at Biden (og verden) i måneder havde kunnet følge Talibans ekstremt hastige fremrykning, der nærmest fik Hitlers ”blitzkrieg” til at ligne en tur med hestevogn i Dyrehaven en søndag eftermiddag, sad han i sin senile visdom og ævlede om, at Talibans 75.000 mand ikke havde en jordisk chance imod den Afghanske hærs 300.000 mand. Og i stedet for at sikre hjemsendelsen af amerikanerne, beordrede den senile idiot, som fremgået, de amerikanske tropper til at forlade Bagram-flybasen og lukkede totalt ned for det amerikanske militære og efterretningsmæssige engagement i landet. Han lod 600 mand blive tilbage, som opholdt sig i den internationale Karzei-lufthavn i Kabul. Da Taleban den 15/8 gik ind Kabul, måtte de amerikanske ambassadefolk flygte over hals og hoved fra den (nu) militært ubeskyttede ambassade. Mange nåede end ikke at rydde deres skriveborde, før de amerikanske helikoptere afhentede dem fra ambassadens tag. En måned før (8/7) var Biden ellers blevet spurgt om, USA ville komme til at opleve et nyt Saigon, refererende til situationen i 1975, hvor de amerikanske ambassadefolk på ydmygende vis måtte evakueres fra ambassadens tag med helikoptere. Til dette svarede Biden: ”Taliban er ikke den nord-vietnamesiske hær. Man vil under ingen omstændigheder komme til at se folk blive løftet fra taget på en amerikansk ambassade i Afghanistan!” 

Den dag Taliban tog Kabul, var Biden på ferie i Camp David og ikke til at få fat i! Ringede man til hans pressesekretær Jen Psaki, fik man en telefonsvarer, der meddelte, at også hun var på ferie. Man må forvente, at Det Hvide Hus, som jo er verdens førende magtcentrum, ikke sådan bare lukker for weekenden eller pga. ferie. Men det var altså tilfældet søndag den 15/8, hvor rædselsslagne og desperate amerikanere og afghanere flygtede gennem Kabuls gader for at komme til lufthavnen og hvor det amerikanske ambassadepersonale måtte evakueres af helikoptere. Først 24 timer senere, den 16/8, dukkede den såkaldte præsident op i Det Hvide Hus, hvorfra han henvendte sig til amerikanerne og verden. 

Til anledningen havde hans medicinske stab – som altid før Biden skal holde en tale – fået ham pumpet med et eller andet opkvikkende. Dette holder typisk Biden gående i 30-60 minutter og forhindrer ham i at stikke af fra teksten på teleprompteren, så han ikke begynder at slumre, vrøvle, tale usammenhængende og sige åndssvage ting som at ud af 330 millioner amerikanere er de ”350 millioner blevet dræbt siden 2002 som følge af USA’s liberale våbenlov” og ”jeg har været præsident i 200 år” og lignende senilt vås.

LÆS OGSÅ:  Klumme: Kæmpeskandale

På stivnede ben, med et stivnet kropssprog og store runde øjne, der havde et stivnet fokus på teleprompteren, aflirede Biden så med en stemme lige så udtryksløs som lyden fra en tom tønde teksten på prompteren. ”Talen” var selvfølgelig ikke skrevet af ham selv, men af en virkelighedsfremmed spin-stab og var en eklatant gang pølsespin. Biden sagde, han havde gjort det rigtige ved at trække sig ud. Hvilket mange er enige i, også Trump, der jo satte processen i gang. Det var/er bare ikke det, det drejer sig om. Nej, det drejer sig om, hvor katastrofalt åndssvagt denne senile idiot har udført tilbagetrækningen. Han sagde også, at han påtog sig ansvaret, men gav så Trump og den afghanske regeringshær skyld for det hele! Efterfølgende har han forsøgt at spinne sin afghanske kæmpekatastrofe/-fiasko som en sejr for USA. F.eks. proklamerede han i en tale fra Det Hvide Hus den 31/8, at tilbagetrækningen fra Afghanistan var en ”extraordinary success”.  Jeg tror ikke, at de hundreder af amerikanere og tusinder af afghanere som han har ladt i stikken, er enige, næppe heller gælder det afghanere i almindelighed (både børn og voksne), der, mens disse linjer skrives, udsættes for bortførelser, nedslagtning, voldtægter, tortur og drab fra de Talibanske hævn- og dødspatruljer. 

Spin er i det hele taget nøglen for Biden og hans magtliderlige woke-marxister. Et dokumenteret eksempel på hans omgang med denne form for offentligheds-/folkebedrageri kunne Reuters rapportere om den 31/8. Et læk fra Pentagon bragte nyhedsmediet i besiddelse af et udskrift (transskription) af en telefonsamtale mellem Biden og den afghanske præsident Ashraf Ghani fra den 23/7. Af udskriftet fremgår, at Bidens fokus under samtalen er på, hvad han kalder for den afghanske regerings ”perceptions problem”.  Biden siger centralt til Ghani: ”Jeg behøver ikke at fortælle dig, at oplevelsen (”the perception”) i verden og dele af Afghanistan er, at det ikke går godt i kampen mod Taliban (…) Og der er behov for, uanset om det er sandt eller ej, så er der behov for at skabe et andet billede (”project a different picture”). Herefter beder Biden Ghani om at holde en pressekonference, hvor han skal fremlægge en ny (fiktiv) militær strategi ”that will change perception”.

I USA har woke-marxisterne (= Demokraterne) og main-stream/fake news medierne siden Trump i 2016 erklærede sit præsidentkandidatur mere og mere ekstremt skabt falske virkelighedsbilleder (spin). De har i stor stil bedraget, løjet, fordrejet og søgt at hjernevaske den amerikanske befolkning. Dette kulminerede med præsidentvalget i nov. 2020, hvor woke-marxisterne med fuld opbakning fra fake news medierne lavede valgbedrageri i så stor og gennemført skala, at det ikke lader valgene i ”bananstater” noget tilbage at stå. Trump fik næsten 75 millioner stemmer ved valget. Flere end nogen siddende præsident i USA’s historie, herunder 6-7 millioner flere end den tidligere rekordholder Barack Obama som i 2008 fik 68.5 millioner. 

Men nu kom så den u-populære og tydeligvis begyndende senile Joe Biden, som af amerikanerne er kendt for sin mageløse inkompetence, kendt for ikke at have gjort noget rigtigt i de næsten 50 år, han har været i amerikansk toppolitik, kendt for at være fuld af løgn, kendt for sin braldrende, selvpromoverende og usympatiske personlighed og kendt for sin klamme, grænseoverskridende befamling af hunkønsvæsener fra 6 til 90 år, nu kom han så og strøg direkte ind i præsidentembedet med 81 millioner stemmer!! – No way!! Som man koncist udtrykker det ”over there”.

LÆS OGSÅ:  Klumme: Urenset spildevand blev i store mængder smidt ud i Øresund

Woke-marxisternes valgbedrageri og indsættelse af en senil idiot på præsidentposten har nu ført til en kæmpestor politisk og militær katastrofe for USA og dets allierede. Med idiot-exit’en har USA mistet anseelse og troværdighed både internt og eksternt. Internt, fordi mange amerikanerne er opdraget som patrioter med en fantastisk nationskærlighed, nationstro og stolthed og med en ukrænkelig loyalitet til alt amerikansk, herunder med troen på militærets grund-kodeks om ALDRIG at lade amerikanere tilbage bag fjendens linjer. Biden og hans woke-marxister har vendt op og ned på den stærke nationsidentitet, og mange amerikanere er i dag rystede i deres personlige grundvold. Eksternt, fordi Biden også har ladt tusinder af afghanere i stikken som igennem 20 år hjalp USA og som blev lovet sikkerhed og indrejse til USA. Hvordan forestiller USA sig herefter at man nogensinde kan få hjælp fra folk, der risikerer livet, når disse ikke føler sig sikre på beskyttelse? 

Og mht. USA’s allierede, der er blevet godt og grundigt taget ved næsen, så har de nu svære forklaringsproblemer overfor deres befolkninger, herunder ikke mindst deres krigsveteraner. For, hvad var meningen med 20 års krig mod Taliban, når det hele bare er endt med, at man kvit og frit har overgivet en hel nation/Afghanistan til samme Taliban!?

Talibans herredømme vil betyde, at andre islamiske terrorbevægelser, al-Qaeda og ISIS mfl., nu får et fristed og en operationsplatform, hvorfra de kan opbygge og udvikle sig og rette angreb mod Vesten. Nogen vil mene, at Taliban og ISIS er fjender, men fjenden er først og fremmest Den store Satan (USA) og alle hans mindre sataner, dvs. Israel og de vestlige lande. Og hvorfor tror man egentlig, at Taliban straks efter at have erobret Bagram fra den afghanske regeringshær, løslod de her ca. 5000 tilfangetagne ISIS og al-Qaeda folk? Herunder får de grupper af voldsorienterede muslimer, som de vestlige lande har været indskrænkede nok til at lade sig befolke af og derfor er så rige på, en fysisk, moralsk og motiverende basis for at udøve terrorhandlinger med en styrke og i et antal ikke tidligere set. 

Rusland og Kina står parate til at udnytte situationen med det nye afghanske styre.  Og lige så snart et eller begge disse landes interesser er blevet grundlag for og sammenvævet med Afghanistans fremtid, har vi nået ”the point of no return”, dvs. Vesten vil ikke længere kunne vælge at smadre Taliban og drive dem fra magten (hvad de vestlige landes mange korrupte, fordummede, flæbende, hel- og halvsocialistiske ledere altså ikke kunne finde ud af alligevel). 

Med Afghanistan katastrofen kan et afgørende skridt være taget til en nedbrydning af den politiske og militære verdensorden/magtbalance, der siden 2. verdenskrig har haft Vesten som den overlegne spiller.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)