Klumme: Bidens galehus – USA er blevet hadets republik


Klummer på 24NYT er udelukkende udtryk for skribentens mening. 

24NYT er ikke nødvendigvis enig med skribenten.


 

Det demokratisk-dominerede Repræsentanternes Hus har netop vedtaget den såkaldte “Equality Act”, hvorefter seksuel orientering og identitet får forrang for biologisk køn. Så hvis en tidligere mand siger, at han er kvinde, får han adgang til toiletter og andre faciliteter, der før var reserveret for kvinder. Han kan ligeledes deltage i kvindesport, som herefter ophører med at eksistere. Skolerne får pligt til at undervise i seksuel orientering og identitetspolitik.

Loven vil også fjerne forældreretten fra forældre, der nægter at lade deres mindreårige børn underkaste kønsskiftebehandling.
Institutioner, som af religiøse grunde forsvarer det traditionelle syn på liv, sex og ægteskab, må forvente sanktioner.
Det er tvivlsomt, om loven kan blive vedtaget i Senatet.
Den demokratiske kulturrevolution har allerede fået vind i sejlene. Mens 5,6 pct. af voksne amerikanere identificerer sig som LGBT (det står for lesbiske, bøsser, bi- og transseksuelle), gælder det hele 16 pct. af dem, der er født mellem 1997 og 2002, og som altså er vokset op med mediernes propaganda.
Bidens netop udnævnte transportminister, Pete Buttigieg, går ikke synderligt op i transport, men vil bruge sit ministerium til at bekæmpe “systematisk racisme”.
Senator Ted Cruz – republikaner fra Texas – kalder Bidens indvandringspolitik den mest radikale, der nogensinde er præsenteret. I praksis ophæver den USA’s grænser og tillader fri indvandring af enhver, der har lyst til at komme. Udviste immigranter får lov at komme tilbage, selvom de f.eks. har begået mord eller voldtægt.
Som det stod klart længe før præsidentvalget, nærer Biden varme følelser for Kinas kommunistiske parti, med hvem hans familie har indgået lukrative aftaler. Nu viser han også forståelse for præsident Xi Jinpings koncentrationslejre for uighurer og udtaler, at Xi “har forstået det”.
Imidlertid bliver Bidens ømme kærlighed ikke gengældt af Kina, som har underkastet amerikanske diplomater en ydmygende anal undersøgelse for corona.
Hvis man spørger, hvad der får 80 millioner amerikanere til at hade USA og landets traditionelle kultur, finder de svaret i en nylig opinionsundersøgelse fra meningsmålingsinstituttet Echelon. Den viser, at mens republikanerne prioriterer politiske problemer, så som indvandring, sikkerhed og skatter, er de fleste demokrater – nemlig 82 pct. – helt eller overvejende motiveret af had til dem, der støtter Trump.
De går end ikke op i “den globale opvarmning”, der slet ikke figurerer i deres liste over prioriteter.