Klumme: Er du i de 80 eller 20 procenter?

Coronarestriktionerne

Den politiske polarisering af de vestlige samfund fortsætter. Også her i Danmark. Corona-epidemien har medført en skade på den almindelige forståelse af, hvad frihedsrettigheder er, og hvad de skal bruges til. Men spørgsmålet om indgreb i frihedsrettighederne er mere ned nogensinde blevet relevante at forholde sig til. Den nye tids politikere er uvidende takket være mange års proletarisering af indlæringsniveauet på skoler og uddannelsesinstitutioner. Hvad de mindre begavede ikke har kunne kapere, har de bedre begavede ikke måtte lære. Det socialistiske Ritt Bjerregaard segment har sejret ad helvede til. Også i landene omkring os.

Med frihedsrettigheder forstås retten til at tænke, tale, trykke og navnlig forsamle sig, som vi vestlige indbyggere har taget for givet i generationer. Grundlovs- og forfatningsmæssige rettigheder som staten ikke har kunne gribe ind i. De vestlige stater har skulle overholde spillereglerne om ikke at gribe ind i det helt centrale, den almindelige ret til at danne foreninger af politisk karakter og forhindre foreningernes medlemmer i at mødes. 

Alene almindelige ordenshensyn og retten til at forhindre politiske partier, der fremmer sine formål ved vold, har kunne danne rammen om indgreb. Men, det er historisk set kun sket få gange i Danmark. Senest med forbuddet mod indvandrerbanden Loyal to Familia.

Set fra et helikopterperspektiv er coronarestriktionernes gennemførelse et led i den glidende venstre-autoritære drejning den vestlige verden har taget over de sidste 40-50 år. Bid for bid er medieverden blevet mere og mere tendentiøs, mere og mere forudindtaget i gengivelsen af virkeligheden. Virkeligheden spiller en mindre og mindre rolle i nyhedsformidlingen, og det politisk korrekte en stadig større rolle. Det syn har på afgørende vis præget den politiske udvikling.

Den generelle politiske udvikling

Præcis som accepten af den modsatrettede højredrejning opnåede en bred accept i mellemkrigstidens Europa i 1930’erne, har medierne præget udviklingen i vor tid i en tilsvarende autoritær retning. Husk, at Hitler blev stueren i brede kredse før krigen. Bag tidens overflade ser man konturerne af, at man accepterer en autoritær marxistisk verdensorden. Hensynet til masserne er vigtigere end hensynet til den enkelte og det nære. Internationalisme er godt, patriotisme er ondt. Glem det aldrig, hvis du er en del af mainstreammedierne.

Folk der ikke kender fortiden, er dømt til at begå de samme fejl. Således også med accepten af manipulation og virkelighedsfornægtelse, blot den passer ind i det mindset, journalister og mangfoldigheds politikere ønsker sat på dagsorden. At USA’s præsident Biden er aldeles inkompetent og uansvarlig som leder ikke kun af Amerika, men også af den frie verden, er oplagt. 

Bidens manglende evne til at tackle for USA oplagte sikkerhedsspørgsmål som forholdet til Kina, grænsekontrol, Afghanistan-tilbagetrækning eller økonomisk politik og bekæmpelse af inflation er oplagt. Men pressen tier, da det oplagt vil være et nederlag at indrømme, at manden både er dement og inkompetent. Pressens helt ensidige kampagne mod Trump efter angrebet på Kongressen 6. januar viser tendensen. Pressen er efter folket, kun Trump stod i vejen.

Den autoritære udvikling, som de venstreorienterede politiske partier har valgt i Europa og USA, har haft en afsmittende virkning langt ind i den borgerlige politiske fløj. Selv liberale partier, men også semi-konservative partier, har ladet sig rive med i at støtte indskrænkninger i frihedsrettighederne. Og det af enhver art.

I Forbundsrepublikken Tyskland har retten til at ytre sig kritisk om landets indvandringspolitik ført til stadig stigende statslige indgreb. Verfassungsschutz, det særlige tyske forfatningspoliti til sikring af bekæmpelse af politisk ekstremisme, har vidtstrakte fangarme. Selv inde i det anerkendte indvandrerkritiske parti og i Forbundsdagen repræsenterede parti Alternative fuer Deutschland. 

Et forhold er, at Tyskland efter 1945 har spillet en fuldstændig ubetydelig udenrigspolitisk rolle grundet styret fra 1933-45. Men navnlig indsættelsen og valget af den tidligere DDR-kommissær, Angela Merkel, som kansler og afløser for ærketyskere som CDU-kansler Helmuth Kohl og Helmuth Schmidt fra SPD, har fremskyndet processen i såvel en af-tyskning af landet som i at fremme en destabilisering og nykolonisering af det før så stabile land. Den stabilitet, som Konrad Adenauer og hans efterfølgere stod som garanter for efter 2. verdenskrig.

Masseindvandringen, som Merkel har lagt navn til, ville aldrig have fundet sted under kanslerne Helmuth Kohl eller Helmuth Schmidt. Almindelig fornuft og hensynet til en stabil økonomi og den enkelte tyskers sikkerhed i forhold til uscreenet at indføre en befolkningsudskiftning ville have vejet tungest. Det havde afholdt det tidligere konservative CDU-CSU, men også SPD, fra befolkningseksperimenter, som Merkels eftermæle for evigt vil efterlade Tyskland mærket af. Venstredrejningen er oplagt.

Merkels marxistisk-leninistiske baggrund som internationalist frem for beskytter af det tyske folks interesser har kun den lille dreng kunne se for at anvende H C Andersen perspektivet. Den lille dreng, der ser kejserinden uden tøj på. In casu: det yderste politiske højre, som er frigjort af det de to tidligere konservative partier CDU-CSU og det Socialdemokratiske SPD.

Bemærk, at medierne dygtigt har forstået at stigmatisere det yderste højre i Forbundsrepublikken som nazi-sympatisører, blot fordi det højrenationale spekter har villet fastholde det, der kendetegner fornuft i forhold til det tyske folks og den tyske stats interesser. Nazi-kortet virker. Man har mest oplagt set det i forbindelse med demonstrationer i det tidligere Østtyskland, hvor enhver protest mod masseindvandring prompte er blevet påstemplet nazi-etiket. Patetisk, og faktuelt af mangel på bedre argumenter.

At den italienske anklagemyndighed for tiden har rejst tiltale mod tidligere indenrigsminister Salvini for brud på menneskerettighederne ved at forhindre migranter i at lande i tusindvis på de italienske kyster i hans regeringsperiode er rent bestillingsarbejde fra et socialistisk orienteret flertal i den italienske nationalforsamling. Men det er en symptomatisk udvikling. 

Kun få kan se hvor vi er på vej hen 

Men tilbage til Corona-restriktionerne. Udviklingen har afsløret, at henved 4 ud af 5 af indbyggerne i de vestlige lande, plus minus, accepterer langtrækkende og tunge indgreb i det, vi før murens fald i 1989 klandrede Warszawa-pagtlandene for ikke at ville respektere (forsvarsalliancen mellem det tidligere kommunistiske Sovjetunion og lydstaterne i Østeuropa).

Den politiske polarisering i den vestlige verden vil fortsætte, protesterne mod helt grundlæggende indgreb i borgerrettigheder vil eskalere. Krav om yderligere tiltag mod dem, der protesterer over statslige indgreb og vaccinemandater, krav om tvangsmedicinering af befolkningen, vil stige. Alt sammen et produkt af fremvæksten af en blind tro på, at den venstreorienterede statsmagt har ret til at definere, hvad folk skal tænke, tro og leve efter.

Østrig og Australien har for tiden førertrøjerne i overgreb. Både de prikkede bjergtrøjer og de gule førertrøjer i at ville definere, hvad masserne skal finde sig i af statslige definitioner af, hvad der er det rigtige i coronabekæmpelsen. Coronarestriktioner er ikke et udtryk for politik baseret på og styret af videnskabelig evidens. Restriktionerne er mere et symptom på, at statslige ledere har glemt, hvorfra de har fået tildelt magten. Fra folket. Overgreb i form af krav og indskrænkninger er symptomer på magtfordrejning og magtmisbrug i et hidtil uhørt omfang.

Det er alene i kraft af et politisk flertal, og ikke videnskabelig evidens, at covid-19 har fået karakter af en samfundskritisk sygdom. Med en overlevelsesprocent på over 99% skal man være magthaver for at kunne forsvare vidtgående indgreb i borgernes rettigheder.

Snart vil man givet kunne opleve, at folk fra Østrig vil søge asyl i andre lande, herunder muligt Danmark, af frygt for de fatale bivirkninger, som fremtiden vil afdække følger med COVID-19 vaccinerne. Blodpropper, lungesygdomme og cancer i eksplosiv stigning vil ikke kunne undertrykkes selv af en følgagtig presse, der står som garant for sikring af statslige indgreb mod borgerne.

Som jøderne, der blev afvist ved den danske grænse, da de bankede på i Hitler-tiden, vil østrigske asylansøgere sikkert også blive grinet af i det venstrefløj-prægede politiske billede, vi oplever. Skal de østrigere, der gemmer folk, der ikke vil lade sig vaccinere i Østrig, også interneres i kz-lejre?  Hvad der for få år siden ville have været science fiction, kan blive virkelighed efter 1. februar 2022, når Østrigs nye look a like nazi-vaccine lov træder i kraft.

Igen, dem der ikke kender historien og fortiden, de er dømt til at begå eksakt de samme fejl og forbrydelser, vi har oplevet tidligere. 

Kun når de 80% af vælgerne, der blot følger tidens trend og den verdensorden der hersker, vågner op, vil udviklingen kunne vende til det bedre. I årene fra september 1939 til 1945 døde henved 60 millioner, før krigen var ovre. Man kunne frygte, at vi lige nu befinder os i samme epoke som i mellemkrigstiden, og dermed i optakten til et endeligt opgør. Tankepoliti og kontrol i et Orwellsk omfang kan vente om hjørnet. Husk, at coronarestriktioner mere er et symptom på magtmisbrug end en kur mod en pandemi.

For mange faktorer peger i retning af en politisk istid, for mange mennesker lader de få styre en udvikling, der kan rive den verden, vi kender, i afgrunden. Den vestlige verden kan stå på randen af en borgerkrig, hvor et flertal påtvinger mindretal vidtgående indskrænkninger i demokratiske rettigheder. Kun de få er i stand til at se det. Mindretallet.  Flertallet har mere travlt med at se den store Bagedyst på TV.