Klumme: Fest for skatteborgernes penge 

Foto: Michael Stern
Finn Rudaizky – klummeskribent
Finn Rudaizky – klummeskribent

Medlem af Københavns Borgerrepræsentation for Dansk Folkeparti. Født i 1942 og flygtede med sin jødiske familie til Sverige i oktober 1943. Tidligere formand for Folkebevægelsen mod Nazismen og for Mosaisk Trossamfund. Har været medlem af Region Hovedstaden.

Rudaizky afslørede kommunens svigt i terrorsagen i 2015, hvor to blev dræbt. Det fik han en bøde for og Valgbarhedsnævnet smed ham midlertidig ud af Regionsråd og Borgerrepræsentationen.

Rudaizky stiller igen op til valget den 21/11.


Da jeg i 1994 første gang blev valgt til Københavns Borgerrepræsentation, fik jeg et chok over, den pompøse måde tingene foregik.

Man tror det er løgn, men til den årlige nytårsfest i festsalen – den der i dag koster 65.000 kroner at leje – sprang venlige rådhusbetjente rundt og serverede vine, cigarer med mavebælte og whisky.

Det hele stod i skærende kontrast til kommunens økonomiske situation. Man var tæt på konkurs og blev af staten [læs: Finansminister Mogens Lykketoft] tvunget til at sælge kommunens mange kommunale ejendomme. De tusindvis af lejligheder var ellers beregnet til især socialt dårligt stillede københavnere.

Den seneste tids skandaler på Københavns Rådhus er således bare en fortsættelse af alle de privilegier politikerne har givet sig selv gennem årene. Lad mig bidrage med nogle af mine observationer gennem 23 år:

Jeg føler, at byens røde flertal, med en socialdemokratisk overborgmester i over hundrede år, er blevet beruset over magt og indflydelse.

De har fjernet sig mere og mere fra deres traditionelle arbejdervælgere. Se bare på kommunens nuværende socialpolitik, som jeg vil påstå ligger i ruiner. Den drives i hvert fald ikke af den sociale indignation, som fandtes på forhenværende statsminister Anker Jørgensens tid – og som for øvrigt var den direkte årsag til at jeg meldte mig ind i netop Socialdemokratiet.

Jeg forlod Socialdemokratiet tilbage i 2005 og blev løsgænger. Jeg kunne ikke genkende partiet. Siden 2008 har jeg været medlem af Dansk Folkeparti.

Den dag i dag er der tætte “familiemæssige” bånd mellem Socialdemokraterne og boligselskaber som AKB, Lejerbo og fsb. Sammenholdet er nærmest religiøst og hensynet til et misforstået “familieskab” vægter ved asbest- og skimmelsvamp renoveringer langt højere end hensynet til beboernes sundhed. Det har vi netop set ved skandaløse renoveringer i Tingbjerg. Flere af beboerne blev syge, men blev ikke tilbudt genhusning, mens asbestpartikler var hverdag. Her boede børn og deres forældre midt i det hele.

Det medførte, at mange blev syge – og nogle tilmed indlagt på hospitalet. Flere har fortsat mén af skaderne. Jeg glemmer ikke den 2-årige pige, som jeg mødte i en af lejlighederne, da jeg besøgte Tingbjerg. Hun måtte have hjælp til at trække vejret – og er fortsat syg.

Kommunen synes stadig ikke den har gjort noget galt.

Desværre er det ikke et enestående eksempel.

Som næstformand i kommunens interne revision, foreslog jeg en revisionsundersøgelse af den famøse Levakowich familie. Da undersøgelsen var færdig, blev det konstateret, at såvel beskæftigelse- som socialforvaltningen, havde udbetalt uberettigede penge til mange af de kriminelle fra Levakowich familien. I stedet for at granske og rette fejlene, afviste borgmestrene, at der var noget galt. Kommunens alvorlige fejl og misbrug af skatteydernes penge skulle nedtones – og det politiske flertal havde ikke lyst til at gøre mere ved sagen.

Der var heller ikke noget politisk flertal, der har ønsket at gøre noget ved de million-udbetalinger til højt placerede embedsmænd (M/K) i forbindelse med diverse jobskifte og kontrakter.

Cheferne kunne fratræde deres stilling om fredagen, få weekenden til at gå med at kigge på fratrædelsesgodtgørelser på en million kroner, for så om mandagen at få “nyt” job. Helt nyt var det nu ikke. Det var deres gamle job.

Det er hele holdningen den er gal med. Både blandt embedsmænd og politikere.

Overborgmester Frank Jensen (S) fik således en påtale af Ombudsmanden, for at ansætte fire partifæller, hvoraf den ene var kampagnechef i Frank Jensens valgkamp. Alle ansættelser skete uden stillingsopslag.

Han var ikke ene om at have et godt øje til partifæller. Den radikale – nu tidligere – integrationsborgmester Anna-Mee Allerslev ansatte tre nye medarbejdere, som “tilfældigvis” alle var radikale. Der var ellers 200 ansøgere.

Enhedslisten havde en borgmester, der fik familie ansat – men jeg tror læserne har fanget pointen.

Både nepotisme, vennetjenester, hjælp til politisk familie og alt mulig andet er ganske velkendt på rådhuset. Tidligere tiders fester findes skam fortsat. Nu dog uden cigarer og whisky.

….

Hvad tænker du om de forhold, som Finn Rudaizky her beskriver? Skriv din mening i kommentarfeltet herunder og del gerne klummen på Facebook. 

Kan du lide vinklingerne på 24NYT? Få avisen leveret gratis på mail

Del gerne artiklen på Facebook:

Kommentarer

STØT 24NYT EN GANG OM MÅNEDEN

Vælg beløb