Opfattelsen i den politiske debat er, at dansk økonomi er kernesund. De økonomiske nøgletal ser flotte ud. På overfladen er situationen god. Problemet er, at Danmarks velstand falder langsomt, men støt.
Økonomiske nøgletal viser, at den økonomiske vækst i Danmark halter efter væksten i de lande, vi normalt sammenligner os med. Danmark er fortsat et rigt land, men landet er stagneret på vigtige parametre og skrider langsomt, men konstant ned ad ranglisterne.
Den danske vækst er trods jobfesten en af de svageste blandt EU-landene. Mens bnp pr. indbygger målt i faste priser fra 2000 til 2019 er vokset med 27 pct. i EU-landene under ét, er den kun vokset med 14 pct. i Danmark. Antallet af arbejdstimer pr. indbygger ligger i den meget lave ende i forhold til de øvrige OECD-lande.
Inden coronakrisen var beskæftigelsen høj, men den skyldtes primært udenlandsk arbejdskraft. Hele 44 pct. af stigningen i beskæftigelsen siden 2013 er kommet fra udenlandsk arbejdskraft.
Men modsat, hvad man kunne forvente, har jobfesten ikke ført til en egentlig fremgang i økonomien, fordi dansk produktivitet udvikler sig negativt. Siden 2015 er danskerne blevet mindre værdiskabende pr. arbejdstime.
Ifølge Cepos (jf. Martin Ågerups “Velfærd i det 21. århundrede”) har dansk økonomi de seneste 10 år kun leveret 50 pct. af den velstandsfremgang, danskerne har været vant til gennem de forudgående årtier. Danmarks velstand målt i bnp pr. indbygger ligger 28 pct. under niveauet i Schweiz og 41 pct. under niveauet i Massachusetts. Københavnernes velstand ligger 28 pct. under velstandsniveauet i Singapore – på trods af, at København er 41 pct. mere velstående end danskerne i gennemsnit.
”Den lave vækst kommer ubemærket snigende, men hvis det fortsætter år efter år, summer det op til et stort problem. Det gør os på sigt relativt fattigere end befolkningerne i andre lande, og relativ fattigdom er næsten lige så stort et problem som absolut fattigdom”, skrev prof. Ole P. Kristensen i Berlingske.
Den faldende velstand fører til faldende velfærd. Flere og flere danskere oplever velfærdsforringelser og udhuling af det sociale sikkerhedsnet. De oplever, at de ikke får den hjælp og tryghed, de var stillet i udsigt, og som de har betalt til over skatten. Danmark opdeles langsomt i et A- og B-hold. Den forkromede danske velfærdsmodel, som bygger på universelle ydelser – alt til alle – er gradvis ved at blive erstattet af en liberal velfærdsmodel med en skrabet basisvelfærd til B-holdet og private velfærdstilbud i luksusklasse til A-holdet, der kan og vil betale.
Det høje skattetryk indebærer, at danskerne har et lavt privatforbrug i international sammenligning. Vi ligger som nr. 31 ud af 36 OECD-lande. Danmark har en rig velfærdsstat, men en fattig befolkning. Danskernes typiske privatforbrug er i dag næsten 10 pct. lavere end vores naboers. Vi er således på 30 år gået fra at være 10 pct. foran til at være 10 pct. bagud.
Danmark er dårlig til at tiltrække udenlandske investeringer. Investeringsgabet mellem danske investeringer i udlandet og udenlandske investeringer i Danmark er i dag blandt verdens største.
Danmark er ene om at have faldende eksport, når man sammenligner vores udvikling med lande, der enten er en del af euroen eller som har en fastkurspolitik til samme.
Fra 2007 til 2018 er Danmark raslet fra en 3. plads ned til en 10. plads på World Economic Forums (WEF’s) rangliste over landenes konkurrenceevne. Danmarks nedtur er den største blandt de lande, der er på ranglisten.
Danmark er slet ikke den teknologiske frontløbernation, danskerne går og bilder sig selv ind. Hverken når det kommer til klima, vand eller medicin, der ellers er områder, Danmark bryster sig af at være god til. Det er konklusionen i ny analyse fra Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV).
Danmark er heller ikke en digital frontløber. Store virksomheder fra Tyskland og USA løber fra de danske, når det gælder om at føre deres digitale agenda ud i livet. Blandt danske SMV’er er kun 30 pct. digitale.
Danmark er også en global taber i cybersikkerhed. Rapporten ”Global Cybersecurity Index 2018” placerer Danmark som nr. 21 på den globale rangliste over cybersikkerhed.
Analyser fra EU viser, at Danmark er et af de lande, der skaber mindst ny forretning gennem produktinnovation. En af årsagerne er erhvervslivets ringe udnyttelse af højtuddannede medarbejdere.
Antallet af opfindelser og patentansøgninger er over de seneste 5 år faldet med 25 pct. på trods af det store fokus på ny teknologi, digitalisering og disruption.
Danmark er nr. 72 i verden, når det gælder adgangen til venturekapital. Det rammer en pæl gennem myten om Danmark som iværksætternation.
De statslige investeringer i forskning er over de sidste 10 år faldet støt fra at udgøre 84 pct. til 74 pct. af det offentlige forskningsbudget. Danmark er et af blot fem EU-lande, hvor forskningsinvesteringerne faldt fra 2018 til 2019.
Danmark sakker også bagud, når det gælder evnen til at konkurrere med andre lande på turisme. Vi ligger nu på en 21. plads og det koster milliarder i tabte indtægter.
Megatrenden er, at Danmark er et land på vej ned, langsomt, men støt. Derouten på ranglisterne viser, at den halvsocialistiske danske samfundsmodel fører til lavvækst og stagnation.
Danmark står over for en længere årrække med så lav en økonomisk vækst, at landet bliver relativt fattigere sammenlignet med det meste af den øvrige verden. År for år vil Danmark sakke bagud i forhold til resten af verden, der gennemsnitligt ventes at vokse med 3 pct. af bnp om året. Selv om danskernes levestandard, velstand og velfærd er konstant faldende, holder både politikerne og befolkningen fast i illusionen om Danmarks globale førertrøje og overlegenhed. Den danske selvforståelse er stadig, at det går ufattelig godt på alle parametre.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)