Klumme: Paludan vs Sikander

I HBO-serien Vikings kan man følge hverdag, fest og krig blandt vore skandinaviske forfædre for 12-1.400 år siden. Serien var oprindelig planlagt af canadieren Michael Hirst som en dramadokumentar om vikingernes liv og levned, og blev så i sin endelige udformning til en føljeton med den historiske person, Ragnar Lodbrog, og hans ætlinge. Skuespillerrækken er allerede nu ikonisk med hovedpersonen Ragnar i skikkelse af den australske skuespiller, Travis Fimmel. Ragnar gik fra at være fattig agerbruger i den næstlaveste ende i hierarkiet efter trællene til at blive en kriger og siden hen konge over bygden Kattegat.

Man følger ham i vesterled til England på togt, og hvor han siden ender sine dage efter at have raidet klostret Lindisfarne i år 793. Det første kendte vikingeangreb beskrevet i The Anglo Saxon Chronichle. Siden hen som den, der fik etableret Danelagen, den danske provins i nutidens England. Ragnars sønner, der også er historiske personer, som bl.a. Ivar Benløs, huserede langs den spanske og nordafrikanske kyst, i østerled i Rusland og helt over til Vinland, dagens New Foundland.

Det var dengang man ikke var nærig og tilbageholdende i sin udenrigs- og angrebspolitik. Det var før bureaukrater i Bruxelles havde kastreret Danmark og danske mænd. Det var, da den danske jord blev forsvaret med blod og stål.

Når jeg reflekterer over min yndlingsserie, hænger det sammen med at sammenligne dengang med nu. Vikings er så tæt på samtiden som tænkes kan. Nutiden oplever vi selv. Den er endnu mere grum og forfærdelig end den, der udspandt sig på Ivar the Boneless og Bjørn Ironsides tid.

Vi er gået fra et asatro (dyrkelsen af de gamle nordiske guder – red.) macho-samfund, vores oprindelige stammefællesskab, til kristendommens svøbe og så nu til et afkristnet og degenereret woke og islamiseret samfund baseret på politisk korrekthed.

Der er intet i dagens samfund, som blot i uddrag minder om fortidens glorie og krigerkultur.

Dagens høvdinge og ledere i Kattegat er for mændenes vedkommende født kønsløse. De er bange for deres egen skygge, og den presse, som nidkært vogter over en afdød nidding, Karl Marx, hvis eftermæle og åndelige udøvere ligger lige så langt fra mindet om vikingernes dåd og virke som afstanden mellem månen og jorden.

Parfumerede svæklinge huserer i overført betydning på træmurene af det, der i fordums tid husede krigere og skjoldmøer som Ragnars første ægtefælle, Lagertha.

Som eneste minde om fortidens høvdinge og skjoldmøer ser jeg Rasmus Paludan, Martin Henriksen, 4-banden fra Nye Borgerlige og Inger Støjberg. Mænd og kvinder, der trodser enhver modstand og trussel og giver sig ud i en nærmest umulig kamp mod tidens største trussel mod Kattegat i skikkelse af Danmark islam.

Fortæl hvem eksempelvis af dagens jarler, høvdinge og konger som turde tage på togt blandt udefrakommende fjender af Kattegat andre end Paludan? Fortæl mig, om Ragnar eller hans ætlinge havde lukket udefrakommende fjender ind i Kattegat, fordi nogen syntes, at det i år 800 var politisk korrekt at åbne byporten?. At det var racistisk ikke at gøre det. En høvding skal altid være parat til at træde fra slagmarken ind i Valhalla, hvis det gælder forsvaret af hans land og kæreste, og de tapreste af hans krigere vil altid følge ham. Det ved han.

Kun et degenereret samfund som vores, der er dømt til undergang, ville lade islamister og fjender af vores eget folk få opholdsgrundlag inden for palisaderne.

Som et af de bedste og måske værste eksempler på fjender af bygden, folket og dagens Kattegat befinder sig niddingen og pakistaneren Sikander Siddique.

Kun tåber og trælle ville i fordums tid have ladet en fjende som ham komme ind. En ynk er han, men farlig en af slagsen. Han indtager kontinuerligt offerrollen præcis som koranen tilsiger. Han venter blot på, at hans ånds- og stammefæller bliver mange nok til, at de kan komme ud af den trojanske hest og banke os ud af vort elskede Kattegat. Dagens Danmark.

Trods at hans tankesæt og ideer fortaber sig i sandstorme syd for Sahara, så formår han ustraffet og nærmest upåagtet at ture frem med krav og beskyldninger mod os efterkommere af Ragnar Lodbrog. Vi lader det ske i den politiske korrektheds navn. Havde dagens ånd hvilet over Kattegat på Ragnars tid, havde vi ikke som efterkommere levet i 2022. Så havde byen været jævnet med jorden og vores forfædres hoveder hængt på stager oppe på bymuren. Stav til skik-følge-eller-land-fly og forsøg ikke at kolonisere dansk jord som var du en invasiv art, Sikander og ligesindede. Vi har kigget jer ud, vi vogtere over Danas have.

Mit budskab er, at vi aldrig må glemme, hvor vi kommer fra, hvor vi skal hen, og hvem vi er. Hvis dagens Danmark, og fortidens Kattegat, skal overleve fordrer det, at vi fostrer flere krigere som Rasmus Paludan. Det fordrer også, at vi viser fjender af bygden som Sikander Siddique vintervejen. Landsforvisning har altid været et konsekvensmæssigt begreb, der virkede over for ransmænd, tabere og landstrygere som ham.

Glem aldrig de kinesiske visdomsord om, at i fredstid skal man forberede sig på krig. Thi kun en tåbe ser ikke en fjende i et kvindagtig, kaglende fjols som Sikander. Ragnar havde på en hverdag gjort ham et hoved kortere og på en festdag givet ham en blood eagle.