Klumme: Sådan eliminerer man corona: New Zealand og Australien er forbilleder


Klummer på 24NYT er udelukkende udtryk for skribentens mening. 

24NYT er ikke nødvendigvis enig med skribenten.


 

Sven Hakon Rossel

Modsætningerne mødes

Politisk set er der langt mellem de to landes premierministre. New Zealands Jacinda Ardern er socialdemokrat og kalder sig selv progressiv, mens Australiens Scott Morrison er chef for en liberal-konservativ regering. Men disse to forskellige ideologiske baggrunde har ikke forhindret dem i at samarbejde og udveksle erfaringer i den aktuelle coronakrise. Således deltog Ardern – naturligvis via skype – i et regeringsmøde i den australske hovedstad Canberra. Allerede i marts måned indførtes et generelt ”lockdown” og udgangsforbud i begge lande, og samtidigt spærrede de deres grænser for udlændinge.

Succesen med disse forholdsregler har været så stor, at der fornyligt er truffet en fælles beslutning om måske i august måned at åbne grænserne for rejsende mellem de to lande, men naturligvis med strenge tests ved indrejsen. Denne beslutning er yderst vigtig for turismen i de to lande. Australske gæster udgør 40% af de udenlandske turister, der besøger New Zealand, mens 15% af de turister, der besøger Australien, kommer fra New Zealand.

Men på længere sigt må det være vigtigt også at åbne de to lande for en mere international turisme. Ikke mindst ønskes i Australien igen adgang til The Great Barrier Reef i delstaten Queensland, der står øverst på listen over turistattraktioner.

New Zealands succes

Af de to lande var Arderns regering først ude med indrejseforbud og en række forholdsregler, bl.a. ”social distancing”, som vi også kender i Danmark. At disse har hjulpet, fremgår af de seneste tal fra Johns Hopkins University i Baltimore. Der er simpelthen ingen nye infektioner, og i et land med ca. 5 mio. indbyggere er tallene for allerede smittede nede på 1.492 og på døde 21. Her er det oplysende at se på de tilsvarende tal for Danmark: 10.667 smittede og 527 døde.

Australiens succes

Australien indførte efter kort tids tøven de samme forholdsregler som New Zealand – og endda endnu strengere regler, idet enhver indenrigsk rejseaktivitet blev forbudt. Resultatet er, at nye infektioner i Australien med dets ca. 25.5 mio. indbyggere er nede på færre end 20 per dag. De aktuelle tal for smittede er langt mindre end i Danmark – nemlig 6.927 og antallet af døde er nede på 91.

Nøglebegrebet er solidaritet

Så man kan idag fastslå, at begge lande er tæt på at have elimineret coronavirussen, men kun i kraft af yderst strenge forholdsregler, som der ikke – i modsætning til de fleste andre europæiske lande – er blevet sat spørgsmålstegn ved i medierne. Solidaritet er et vigtigt begreb i disse tider, og Jacinda Ardern omtaler gerne New Zealands indbyggere som ”vort fem-millioner-team”.

Diskussioner, som vi kender dem i Europa, om hvorvidt karantæneforholdsregler indskrænker menneskerettighederne og den personlige frihed eller endda udgør en fare for vort demokrati, føres ganske enkelt ikke. Således har for et par uger siden 157 fremtrædende australske nationaløkonomer i et åbent brev til regeringen opfordret denne til fortsat at give bekæmpelsen af coronavirussen den højeste prioritet: „Vi vil ikke kunne sikre en fungerende økonomi, hvis vi ikke først beskæftiger os med den offentlige sundhedstilstand“, lød de advarende ord.

Front mod Kina

Mens New Zealands socialdemokratiske regering ligesom alle andre socialdemokratiske regeringer i verden holder en lav profil i forhold til Kina, skyder Australien med skarpt. Gentagne gange har Scott Morrisons regering – i samklang med den amerikanske præsident Donald Trump – krævet en international undersøgelse af, hvordan virussen kunne bryde ud i Wuhan og hvilket globalt ansvar Kina eventuelt måtte have.

Sagen er yderst prekær, al den stund der er tætte handelsmæssige og dermed økonomiske forbindelser mellem de to lande. Den kinesiske ambassadør i Australien, Cheng Jingye, har i et interview i den australske avis Financial Review udtalt, at en sådan undersøgelse ville kunne få ”alvorlige følger” for den australske turistindustri og landbrugseksport: ”Måske vil den almindelige kineser spørge: Hvorfor skal vi drikke australsk vin? Hvorfor spise australsk oksekød?” Og envidere henviste ambassadøren til de mange kinesiske studerende ved de australske universiteter, der udgør en vigtig indtægtskilde for landet.

Den australske udenrigsminister Marise Ann Payne har omgående advaret Kina om ikke at lægge økonomisk pres på hendes land. Tværtimod er det vigtigt, at man internationalt fortsætter samarbejdet på alle områder – en værdig reaktion på en uværdig trussel.

Baggrunden for Australiens – og USAs – appel om en undersøgelse af coronavirussens opståen og udbredelse er som bekendt spekulationer om, at virussen kan stamme fra et virologisk laboratorium i Wuhan. Det er vel nærmest overflødigt at henvise til, at FNs kinavenlige verdenssundhedsorganisation WHO på det bestemteste afviser en sådan mulighed.

Dette gør den dog ikke mindre sandsynlig med vort kendskab til de mange manipulationer, der regelmæssigt finder sted fra officiel kinesisk side. Ikke mindst Kinas naboer i Stillehavet har krav på at få sandheden at vide.

Kommentarer