Klumme: Støjberg, hende brænder vi på bålet

Heksejagt og hekseprocesser var jagten på formodede hekse i Vest- og Centraleuropa under den italienske og nordeuropæiske renæssance fra omkring 1450- til 1700-tallet. Ifølge forskellige opgørelser kan antallet af henrettede hekse opgøres til mellem 40.000 og 50.000. Heksetroen var især udbredt blandt almuen.

Hekseprocesserne var afledt af tidens religiøse modsætninger og de forfølgelser trosretningerne, havde i forhold til hinanden. Reformationen i 1500-tallet stod i modsætning til de mere ortodokse trosretninger. Forfølgelse af religiøse mindretal, religionskrige og stridigheder i det hele taget prægede fortidens Europa.

Begrebet kætteri indgik som et af flere momenter i opfattelsen af anderledes- tænkende. Den manglende forståelse, respekt og skoling smittede af på tolerancetærsklen eller manglen på samme.

Særlige karakteristika i forhold til kættere opstod. Hekse var kendetegnet ved adfærd og udseende. Som jøder under antisemitiske pogromer var hekse kendetegnet af karikaturagtige udseender. Store næser, mørkt tøj, vorter og adfærd var måden at stigmatisere på. Rødt hår for hekse og optrædener ved nattetide under fuldmåne var en anden del.

Som tredje parameter, det sataniske, dryppet i den suppe, som heksene rørte rundt i gryden. Det ultimativt kætterske bestod i at indfange små børn og dræbe dem, alt imens ringe af hekse dansede omkring offerbålet. Det seksuelle element skal ikke undervurderes i at pine kvinder under dække af at kalde dem hekse.

Heksebrænding var populære gøremål. Almuen fik en adspredelse i et aldeles uoplyst samfund præget af dyb fattigdom, endnu dybere klasseforskelle og vedvarende epidemier og krige, der ofte bortrev 1/3 af den fødedygtige befolkning.

Hvis nogen sidder med fornemmelsen af, om jeg så vil drage paralleller til tidens aktuelle Støjbergsag, så kan jeg kun bekræfte antagelsen.

For Inger Støjberg opfylder flere af de samme karakteristika omend, der er forskelle.

Først og fremmest har Inger Støjberg ikke været udpeget som sonoffer af almuen, men af den elitære venstrefløj. Her har hun været en paria i kampen for et patriotisk Danmark stillet over for mangfoldighedens værdikrigere som Rosa Lund og Zenia Stampe.

Blandt tidens almuebefolkning står der en respekt om Støjbergs indsats i udlændingepolitikken. At adskille islamiske ægtepar grundet parrenes aldersforskelle, det er der en bred forståelse for.

Af relevante ligheder til middelalderens heksejagt er Støjbergs statur og trods. Hun er ligesom fortidens hekse gået sine egne veje. Hun er en ener i et parti præget af politiske metervarer. Hvem kender til Venstres folketingsgruppe ud over formanden?

Støjbergs røde hår og hendes meget anderledes trodsige stil har længe været en torn i øjnene på modstanderne på den islamiske folkefront. Lige så længe det Radikale Venstre er gået på jagt blandt ghettostemmer, har partiets tidligere leder taget sig kærligt af kvindelige partimedlemmer efter indtagelse af alkohol. Så det er længe. Lige så længe som dobbeltmoralen har rådet hos disse sidste dages hellige.

Når det i det hele taget kom til en hekseproces anno 2021 mod Støjberg, så er det på baggrund af en lige så giftig cocktail af politik og jura, som det der blev hældt i heksegryderne tilbage i en fjern og uoplyst fortid.

Når danskernes rettigheder bliver trådt under fode eller staten mister milliarder på grund af politiske åndsamøber på tinge, så er det ikke nok til at fremprovokere rigsretssager, men når velfærdsmigranters rettigheder berøres, så sker der ting og sager. Proportionalitet rimer ikke på tidens trend.

Så man må konstatere, at Danmark, trods indtræden i den digitale tidsalder hverken er blevet klogere eller bedre end for 4-500 år siden. I Støjberg sagen var kætteriet, at hun ikke i en enkeltsag vurderede på kortvarig adskillelse af de islamiske par, men at hun generelt udstedte en ministeriel ordre om, at par med en kvindelig mindreårig skulle adskilles fra en myndig mandlig. Vupti; “she is a witch, hun forbryder sig ikke mod kristendommen, men mod god forvaltningsskik”.

Det var ordene Højesteretsformand, Thomas Rørdam, udtalte i forbindelse med domsafsigelsen. Ergo må det jo være således; “She is a witch”. Som taget ud af en Monty Python film med John Cleese som leder af hekseprocessen. Kan hun flyde på vandet, er hun en heks. Drukner hun, er hun et menneske. Men, hun får ikke lov til at komme i land, før vi ved, om det er det ene eller det andet.

At dagens hekseproces mod Støjberg var givet på forhånd, var oplagt. Det røde flertal havde længe ligget på lur. Længe havde man samlet brændet til det bål, der skulle brænde i Rigsretten. Det blå mindretal bestående af 4 nationalkonservative fra Nye Borgerlige og Støjbergs bejlere fra den socialdemokratiske højrefløj kendetegnet med bogstaverne DF, de bakkede op om heksen. De ville slukke branden, og så Støjberg som en Jeanne D’Arc.

DF’erne håbede på en redningskvinde i Støjberg, som kaptajn på en i forvejen synkende skude, mere end de kerede sig om hendes Rigsretssag. Længe har DF stået uden tag over hovedet og noget at holde fast i. Længe har DF været et skib uden sejl i rum sø. Hvem ville turde overgive dem blot et abonnement på Båd Nyt?

Støjberg var stenen i skoen på Ellemann, hun var en heks, fordi hun naturligt havde det stof, som en leder er gjort af. At slippe af med hende var den bedste måde at blive enerådig for Ellemann, der ligner en middelmådig skolepedel. Hvorfor bekymre sig om landets ledelse på liberale vilkår, når man kan nøjes med at pleje egne interesser?

Som tidligere udsendt forbrød Ellemann sig mod krigens æreskodeks: han efterlod en såret soldat fra egne rækker bag fjendens linje. How low can one man go?

Så på spørgsmålet om egnethed til fortsat-noget-som-helst-skalaen udgør Ellemann det absolutte nulpunkt på-273.15 grader. Venstre kunne formentlig hente en bedre leder i en pølsemand på torvet.

At de konservative ikke havde røv i bukserne siddende på en overvurderet leder som Pape, det kan ikke undre. I de blindes rige er den enøjede konge. Som i fortidens Tyskland, hvor de nationalkonservative hungrede efter en germansk Messias, har det borgerlige højre i Danmark hungret efter en leder, der kan sætte taktstokken og udtale, at pengene ligger bedst i borgernes lommer.

Det vi fik, var ikke en ny Poul Møller, det var en provins borgmester fra Viborg uden større visioner. Men han har tabt sig, og så er han homoseksuel, så hurra, det var vel nok en fornyelse af det åndelige konservative niveau. Nu når det helt op over bordkanten. At der stadig står EU på menukortet i de konservatives formålsbestemmelser og nytteløse milliarder til forsøg på at integrere stenalder mennesker, det lader vi ligge.

Og så i øvrigt, som en indskudt bemærkning, hvis det borgerlige Danmark i 2015 på samme måde som dagens Polen havde sat en prop i flasken for velfærdsmigranter, var Støjberg sagen aldrig blevet til noget. Et citat fra Rasmus Paludan, som han har så evig ret i.

Nej, sandheden er, at uanset at de juridiske dommere og flertallet i Rigsretten vurderede, at Støjberg var gået over stregen, så var processen lige så politisk som middelalderens kætterprocesser var religiøse.

Selv Støjbergs sprogbrug og forsvar blev udlagt som spin. Læs, at det var kætteri hun kom med. Når hun kaldte Instrukskommissionen for Barnebrudskommissionen så hørte jeg løsenet; “She is a witch. Burn her”.

De fodslæbende umuliusser fra blå og lyseblå blok er lige så meget værd som værdikrigere, som den Volkssturm af oldinge og små drenge, som Hitler og Goebbels fik mobiliseret i forsvaret af Berlin.

Dobbeltmoralister og svagpissere er hvad langt størstedelen af det borgerlige Danmark består af. Kvalt i politisk korrekthed og dygtigt orkestreret venstreorienteret spin. Selv venter jeg med længsel på en, der blot kan få sin bil bakket ud af garagen uden at ødelægge begge dele.

De borgerlige havde ikke store kugler nok til at gøre sagen politisk og bakke Støjberg op. Barnebrude vil de ikke have, men overholdelse af forældede konventioner og forvaltningsret, det er vigtigt. De skal være glade for, at det ikke er mig, der sidder med tændstikæsken ved siden af bålet.

Nu kan de rigtige kættere som Zenia Stampe og Rosa Lund sole sig i blitzlysene over hvem, der er mest værdige til at lukke varm luft ud på tinge. De gode græd og de onde lo.

Hvad virkeligheden og Danmark mangler er en Støjberg, der rejser sig som en fugl Fønix af asken, og slår tilbage med en hær af almuens tropper mod et forhekset Christiansborg.