Klumme: Den ytringsfrihed vi snart ikke længere har.

Foto: Paul Joseph

Den farceagtige udstilling om blasfemi, der ikke turde vise muhammedtegninger, har mindet os om den ytringsfrihed, vi snart ikke længere har.

Af klummeskribent Geoffrey Cain – cand. mag. et art, samfundsdebattør og forfatter

Men det er ikke første gang, at man herhjemme har bøjet sig for overmagten, kan man se i bakspejlet. I foråret 2017 lavede Per Stig Møller en oversigt over de danske myndigheders eftergivenhed overfor Nazityskland den 9. april 1940. Og det fremgår klart af denne nyttige lille oversigt, at vejen til “fredsbesættelsen” (den officielle betegnelse for den 9. april), var brolagt med gode intentioner.

Klummeskribent, Geoffrey Cain, er cand. mag. et art, samfundsdebattør og forfatter

Det begyndte i 1935, da Soyas anti-nazistiske skuespil “Umbabumba” blev forbudt på Det Kongelige Teater.

Året efter blev Bertolt Brechts “De syv Dødssynder” taget af plakaten af hensyn til Tyskland. Samme år – 1936 – klagede den italienske  ambassadør over, at fascisthymnen blev spillet som optakt til Kaj Munks skuespil “Sejren”, som var vendt mod Mussolinis krig i Etiopien. Hymnen blev fjernet.

I april 1938 skulle en jødisk-østrigsk skuespillerinde læse op i Odd Fellow Palæet, men den tyske ambassadør fik arrangørerne til at aflyse forestillingen. Samme år fjernede Politiken PH fra bladets spalter på grund  hans anti-nazistiske artikler.

Af samme grund sendte Berlingske Tidende  kommentatoren Nic Blædel på orlov på ubestemt tid, mens DR standsede hans månedlige udenrigspolitiske foredrag.

Erik Scavenius udtalte sin beundren for de tyske sejre. Han havde været formand for Politiken, der 28. april 1940 gav Storbritanien skylden for besættelsen og kaldte Churchill en farlig mand.

Under besættelsen greb regeringen ind overfor kaj Munk, PH, Vilhelm Lacour, Poul Sørensen, Flemming-bøgerne forfatter Gunnar Jørgensen og gav Nic. Blædel skriveforbud. På tyskernes opfordring smed den Christmas Møller ud af regeringen og sendte Hans Hedtoft ud af politik.

Der var kort sagt tale om det ene knæfald efter det andet. Minder det ikke forbløffende meget om situationen i Danmark i dag?

Del gerne artiklen på Facebook:

Kommentarer

STØT 24NYT EN GANG OM MÅNEDEN

Vælg beløb