KORRUPTION: Hærchef tiltalt for embedsmisbrug

Den tidligere hærchef, generalmajor Hans-Christian Mathiesen, er blevet hjemsendt, fritaget for tjeneste – og nu tiltalt i en straffesag, der ifølge anklagen har ét eneste omdrejningspunkt: Hærens øverste chef misbrugte sin magt til at favorisere sin kæreste og senere ægtefælle, der dengang også var ansat i hæren, og påvirkede sit underordnede militære system til at give hustruen positiv særbehandling og fremme hendes karriere på bekostning af både gældende regler og andre ansatte. Det skriver Berlingske.

Fem anklagepunkter om tjenestemisbrug, forsøg på tjenestemisbrug, grov pligtforsømmelse, særlig grov pligtforsømmelse og videregivelse af fortrolige oplysninger (Mathiesen havde ifølge tiltalen også givet sin kone lov til at kigge i sin tjenstlige indboks med fortrolige oplysninger) blev i går rejst af den militære anklagemyndighed, auditørkorpset, og dermed er der sat foreløbigt punktum for 14 måneders efterforskning, rettet mod den for længst suspenderede og detroniserede topofficer,

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)