Korruption i den statslige superfond EIFO

Den statslige gigantfond EIFO kan angribes for åbenlyse problemer med habilitet og politiske vennetjenester, skriver Thomas Bernt Henriksen i Berlingske.

”Næstformanden i bestyrelsen er den tidligere topchef i ATP, Bo Foged, som i dag er investeringsdirektør i kapitalfonden Copenhagen Infrastructure Partners (CIP). CIP har en dyb interesse i at få staten til at medfinansiere deres projekter eller måske at gøre livet sværere for konkurrenter.

Ganske besynderligt blev statsminister Mette Frederiksens (S) tidligere spindoktor Martin Rossen, der havde et mindre job som chef for kommunikation og bæredygtig i Danfoss, pludselig sendt i bestyrelsen for EIFO. Siden har Rossen sagt op for at åbne sin egen rådgivningsvirksomhed, hvorfra han i princippet mod betaling kan råde kommende kunder i EIFO om, hvordan de bedst kan udnytte statsfondens tilbud.

Det er ikke smukt”.

24NYT: I den nationale selvopfattelse er danskerne det mindst korrupte folk i verden. Det bekræfter jo Danmarks fine placering i Transparency International’s korruptionsindeks. Danskerne er derfor enige med sig selv og omverdenen i, at de er for rene til noget så griset og bananstatsagtigt som korruption. Fortællingen om det korruptionsfrie Danmark er imidlertid ikke andet end en myte. Læs mere her.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)