Lav dansk arbejdsmoral giver mindre arbejdskraft

Lav arbejdsmoral i det offentlige er en gammel traver. Sygefraværet er nemlig højere i det offentlige end i det private. Det har adskillige undersøgelser og rapporter sat fokus på, senest en analyse fra Dansk Industri (DI), skriver Berlingske.

”Analysen viser, at når det gælder rengøringsarbejde, har de ansatte i det private 9 sygedage om året i gennemsnit, mens det tilsvarende tal for dem, der arbejder i det offentlige, er på 16 dage. Ser man på de samlede tal for det offentlige kontra det private, er de offentligt ansatte i gennemsnit syge 14,6 dage om året, mens de ansatte i det private kun er syge 8 dage om året i gennemsnit. Fraværet er højest for SOSU-assistenter: 22 dage i gennemsnit.

Hvis man ser på perioden fra 2013 og til 2019, har der været et stigende sygefravær i det offentlige hele vejen igennem, konstaterer DI. Problemet har dog eksisteret i rigtig mange år, og det viser, at det kan være meget vanskeligt at finde de rigtige løsninger.

Samlet set vil det give 9.000 ekstra fuldtidsansatte i det offentlige, hvis sygefraværet bare bringes ned på samme niveau som i det private, lyder en af konklusionerne fra DI”.

24NYT: Statsminister Mette Frederiksen har på Socialdemokratiets partikongres i september 2022 sagt, at det er den høje arbejdsmoral, der har skabt Danmarks velstand, og at hvis danskerne ikke holder fast i deres stærke arbejdsmoral, ja, så holder den danske velfærdsmodel ikke. Statsministeren har ret i, at forudsætningen for velfærdsstaten er en høj arbejdsmoral. Problemet er, at det er den socialdemokratiske velfærdsstat, der helt har ødelagt danskernes arbejdsmoral. Læs mere her.

 

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)