Leder: Regeringen svigter igen danskerne og stemmer nej til DF-beslutningsforslag om at udvise kriminelle asylansøgere




Lars Løkkes Rasmussens regering har det hele i munden, når det virkelig gælder om at vedtage love, som med sikkerhed vil virke i forhold til at beskytte danskere mod kriminelle asylansøgere. Læs nedenstående beslutningsforslag grundigt igennem, og forsøg at komme med et eneste sagligt argument for at stemme imod.

Dette forslag til Folketingsbeslutning fra Dansk Folkeparti indeholder den pureste og reneste fornuft, nemlig forslag om via lovgivning at iværksætte administrative tiltag, der gør det muligt at udvise eller frihedsberøve kriminelle asylansøgere. Regeringen stemte imod forslaget.

Umuligt, ikke sandt…?

Dansk Folkepartis forslag til Folketingsbeslutning er nemlig indbegrebet af sund fornuft, og der findes naturligvis overhovedet ingen saglige argumenter for at ville tildele mennesker asyl, som bruger ventetiden med at begå (ofte hård) kriminalitet i det land, de gerne vil have ophold i.

Det burde være logik for sprællemænd, at kriminelle asylansøgere øjeblikkeligt skal udvises, eller frihedsberøves hvis umiddelbar udvisning er praktisk umuligt. Alt andet er galamatias.

LÆS OGSÅ:  Politiet leder efter udlænding - denne gang gik det ud over en 79-årig dame

Argumenter om at dette skulle stride mod internationale konventioner er dybt latterlige. Folketinget kan til enhver tid opsige disse konventioner, og i visse tilfælde vælge at fortolke dem, så vi får magt som vi har agt.

Vores politikere og vores regering svigter deres fornemste opgave: nemlig at varetage det danske folks interesser. De har ikke viljen, men tænker mere på deres omdømme på de bonede gulve i Bruxelles. Smid hele banden på porten. de har ikke fortjent vores stemmer.

jj.

Del gerne artiklen på Facebook:

Kommentarer

STØT 24NYT EN GANG OM MÅNEDEN

Vælg beløb