Muhameds indtog i byretten

Gennem en længere årrække er snesevis af danskere blevet trukket i retten – og i mange tilfælde dømt – for at genere statens foretrukne ideologi, islam, der nyder en særlig beskyttelse. Det står der ganske vist ikke noget om i loven, men hvem bryder sig om det, når det gælder om at hjælpe en forfulgt minoritet, som bl.a. omfatter imamerne, voldsmændene og Sikandar Siddique.

Der kom fuldt tryk på den nye retsorden efter attentatet på mig i 2013. Snesevis – deriblandt mig – blev dømt for at nævne navnet på den mislykkede morder, Basil Hassan, selv om man kunne læse det i tyrkisk presse. Det havde altså intet med nogen efterforskning at gøre. Justitsministeriet ville blot demonstrere, at man ikke ustraffet kommer islam for nær.

På det seneste er det gået ud over en række højreorienterede skribenter, bl.a. Uwe Max Jensen, Kim Møller, Jaleh Tavakoli og Steen Raaschou, der har dristet sig til at gøre opmærksom på en video, der viser henrettelsen af to nordiske piger i Marokko. Den slags er med til at stille islam i et dårligt lys, og det kan man ikke have.

For få dage siden var Snaphanens redaktør, Steen Raaschou, i byretten. Ikke for at have linket direkte til den bloddryppende video, man for at have linket til et link. Sagen har stået på i tre år for at gøre Steen Raaschous liv så surt som muligt, og der er endnu ikke faldet dom.

Som noget nyt nedlagde byretten referatforbud. Ingen må skrive om, hvad der skete under retshandlingen. Sager, der drejer sig om islam, skal helst foregå i dybeste hemmelighed. I skolen lærte vi ellers, at der er offentlighed i retsplejen, men det var før, vi fik muhamedanere.

Steen Raaschou har selv skrevet i de nye danske retsnormer: