Optimér jeres flådestyring og opnå store besparelser

Hos mange danske virksomheder er det ofte svært at holde styr på firmabilerne. Med FleetGO Denmark kan du få hjælp til at håndtere jeres flåde mere effektivt. Med et effektivt flådestyringssystem kan du holde styr på alt fra tachometer data til GPS sporinger. Samtidig kan du få avancerede rapporter, der detaljeret beskriver chaufførernes kørsel. På denne måde kan du se om der er chauffører der kører særligt aggressivt. Dette kan både spare jer for dårlig omtale, men kan også være med til at sikre en grønnere kørsel i jeres firma, hvilket både vil reducere omkostningerne til brændstof – men naturligvis også hjælpe med en mere grøn profil til virksomheden.

Udover at du kontinuerligt kan holde øje med chaufførernes kørsel,  kan du også få tilkoblet fartskriver data, så du sikrer dig at der altid er styr på dokumentationen. På denne måde bliver det lettere for dig at håndtere kontroller og indkaldelse hos trafikstyrelsen. Det vil også blive muligt for dig at identificere småfejl der kan bringe jer i problemer med køre-hviletider. Eksempelvis må en hviletid under ingen omstændigheder afbrydes. Det betyder altså, at du selv ved blot at flytte bilen fra én enden af parkeringspladsen til den anden, potentielt set kan bryde køre-hviletidsreglen. Det er heller ikke unormalt at en chauffør taster noget forkert, når han skal dokumentere hans aktiviteter før han indsætter sit førerkort. Dette er nogle af de hyppigste fejl der bliver begået, og kan resultere i store bøder til både chauffør og virksomhed.

Det er en god idé at sikre sig at både chauffører og andet personale er sat grundigt ind i reglerne. En kontrol udført af politiet for nylig, påviste at 3 ud af 5 kontrollerede lastbiler havde brudt reglerne for køre- hviletider. Det er altså et område med megen fokus, og hvad enten det er bevidst eller ubevidst kan man kun gisne om. Disse problematikker kan man komme til livs, ved at sørge for at have et system hvor man på afstand kan kontrollere chaufførens registrering. På denne måde kan man uddanne og hjælpe chaufførerne til at registrere deres tid korrekt, og gribe ind hvis man ser et uhensigtsmæssigt mønster.

Noget af det vigtigste er, at sørge for at man finder en løsning der passer til virksomhedens behov. Disse tracking-systemer kan ofte være dyre i både indkøb og drift, og derfor er det vigtigt at i finder et system som kan bruges i mange år, og som medarbejderne kan uddannes i, og dermed få så meget som muligt ud af. Generelt set kan du være sikker på at alle takografer opfylder de gældende minimumskrav fra færdselsstyrelsen – hvis de da er monteret korrekt. Så som udgangspunkt kan du være sikker på at du har det påkrævede data. Der kan dog være andre ting der kan være relevante for jeres virksomhed, hvor løsningerne kan variere lidt.

Udover de lovmæssige data, har man mulighed for at få en mere intelligent flådestyring, gps sikring og tracking af brændstofforbrug. Sagt med andre ord vil du som udgangspunkt kunne få lige præcis det data du har behov for. Her er det vigtigt at det bliver præsenteret på en måde som giver mening for dig, eller den medarbejder der til dagligt skal sidde med det. Jo mere overskueligt dataen er, jo større er sandsynligheden for at det bliver brugt korrekt.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)