Republikanske stater forbyder undervisning i “kritisk raceteori”

Fra 1. juli er det forbudt for lærere i staten Tennessee at undervise i ”kritisk raceteori”, dvs. at én race har ansvaret for tidligere handlinger mod en anden, eller at nogle racer har nedarvet særlige privilegier mv. Tennessee er den seneste af en række republikansk ledede stater, der indfører denne lovgivning. Skoler, der ikke overholder loven, vil miste deres offentlige finansiering.

Samtidig har den tidligere præsident Donald Trump offentliggjort en 7-punkts plan for, hvad der skal til for at sætte en stopper for ”kritisk raceteori” i amerikanske skoler.