Rundspørge: Motion med kollegaer fremmer arbejdsglæden

Et flertal af danskere i arbejde bekræfter, at det højner både trivslen og arbejdsglæden, når medarbejderne kan motionere i arbejdstiden. Det viser en ny spørgeundersøgelse udarbejdet for Danmarks Sundeste Arbejdspladser – Initiativprisen 2021. Konkurrencen om de bedste sund-hedsinitiativer er nu åben, og alle kan både indstille og stemme om de bedste initiativer på landets arbejdspladser.

Mange mennesker har mulighed for at få rørt sig på deres arbejdsplads. Et flertal (57 procent) af danskere i arbejde bekræfter nu, at motion med kolle-gerne fremmer arbejdsglæden og trivslen. Mange danske arbejdspladser bakker samtidig op om sundhedsinitiativer, der fremmer arbejdsglæden, forebygger mistrivsel og i sidste ende nedbringer sygefraværet.

Det viser en ny undersøgelse, som Norstat har foretaget på vegne af part-nerne bag den årlige, landsdækkende konkurrence, ”Danmarks Sundeste Arbejdspladser – Initiativprisen 2021”. Konkurrencen er nu åben for indstillinger og fra den 3. maj også afstemninger, der via regionale afstemninger vil resultere i en landsvinder for bedste sundhedsinitiativ samt en vinder af særprisen i kategorien Mental Sundhed.

Hver tredje (36 procent) af de beskæftigede har sundhedsfremmende initia-tiver på deres arbejde, og under coronakrisen har 30 procent oplevet, at deres arbejdsplads har taget initiativer til at forbedre den fysiske sundhed blandt medarbejderne.

Konkurrencen skal få sundhedsinitiativer frem i lyset
Den landsdækkende konkurrence bidrager nu på femte år til at højne den fysiske og mentale sundhed på arbejdspladserne ved at fungere som inspirationskilde for andre arbejdspladser – store som små, offentlige som private.

LÆS OGSÅ:  Danskerne rykker træningen indenfor i vintermånederne

– Det er positivt, at mange af os oplever sundhedsfremmende initiativer på vores arbejdspladser, og vi har under coronakrisen oplevet mange alternative måder at dyrke den fysiske og mentale sundhed på afstand. Gennem konkurrencen håber vi at få så mange gode initiativer som muligt frem i lyset, og som mange andre også kan blive inspireret af, siger adm. direktør Kent Damsgaard i Forsikring & Pension.

Chefen fremmer aktivt sundhed og trivsel
Hver anden medarbejdere oplever, ifølge undersøgelsen, at deres nærmeste chef er med til at fremme sundheden på arbejdspladsen, og det passer fint sammen med, at de fleste af os, 73 procent ifølge undersøgelsen, vurderer vores arbejdsplads højere, når der er fokus på sundheden.

– Mange af os har fået ændret arbejdsvilkår gennem det seneste år, og hel-digvis har mange været opmærksomme på at finde nye måder at være aktive sammen, selv hver for sig, og at dyrke kollegaskabet og den mentale sundhed virtuelt fra hjemmekontorerne, siger Brian Mikkelsen, adm. direktør i Dansk Erhverv.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)