Smadrede forrrude i taxa med en vinflaske

SLAGELSE: 

Politiet fik søndag klokken 7.38 en anmeldelse fra taxaholdepladsen på Sdr. Stationsvej i Slagelse, hvor nogle taxachauffører tilbageholdt en kvinde, der var meget højtråbende og ophidset. Det var en 28-årig kvinde fra byen, som mente, hun under en taxatur havde mistet en ring, men da den ikke var til at finde i bilen, kylede hun en flaske vin, som hun havde i tasken, mod forruden.

For at sikre ro på stedet blev den 28-årige anholdt klokken 8.00 og sigtet for hærværk og for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Hun blev taget med til politistationen i Slagelse og løsladt igen klokken 10.20, efter at hun var svalet lidt af.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)