Snaps afslørede salg af kokain

Politiet standsede en ung mand, som kom kørende ad Østre Alle i Aalborg natten til tirsdag. Da betjentene efterspurgte at se mandens kørekort, viste det sig, at han slet ikke havde et. Det havde han nemlig allerede fået frataget.

Herefter blev han først og fremmest narkometertestet – og testen var positiv. Han var påvirket af hash.

Manden blev derudover visiteret af politiet, og hans bil og bopæl blev ransaget. I hans hjem fandt betjentene flere gram hash, og på ham fandt de én joint og ét gram kokain, der lå i hans underbukser.

Snapchatbeskeder på mandens telefon viste, at det ene gram kokain var tiltænkt videresalg. Manden skrev nemlig med en kunde om, at han var på vej til Aalborg Centrum for at mødes med vedkommende og sælge det.

Den unge bilist blev sigtet og anholdt for flere forhold; herunder salg af euforiserende stoffer, besiddelse og narkokørsel.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)