Store trafikale udfordringer rammer Roskilde Festival i år

Mange festivalgæster tager hjem fra Roskilde Festival samme dag, som Tour de France kommer til byen. PR-foto: Roskilde Festival.

Der vil være et ekstraordinært pres på vejene i og omkring Roskilde under Roskilde Festival, og derfor bør festivalgæster beregne ekstra rejsetid og så vidt muligt købe billet og plads til toget i god tid. Når tusindvis af mennesker skal hjem lørdag den 2. juli, falder det desuden sammen med 2. etape af Tour de France, hvilket også vil medføre ekstra rejsetid.

Lige om lidt kan Roskilde Festival igen slå dørene op for musikglade gæster fra både ind- og udland, som har savnet den ikoniske festival de sidste par år.

Tusindvis af festivalgæster vil søge mod domkirkebyen for at nyde musikken og samværet, og det vil i perioder betyde mere trafik og risiko for kødannelser på rute 21 Holbækmotorvejen omkring frakørslerne ved Roskilde.

Særligt lørdag den 25. juni, onsdag den 29. juni og ikke mindst lørdag den 2. juli, hvor verdens største cykelløb Tour de France lægger vejen forbi Roskilde, vil der være usædvanlig tæt trafik i området.

Afdelingsleder Søren Carlsen Kjemtrup, Vejdirektoratet, siger:
”Når to så store begivenheder finder sted klos op ad hinanden, og hundredtusindvis af mennesker begiver sig ud i trafikken på samme tid, kan man ikke undgå, at vejene bliver fyldt til bristepunktet. Lad mig sige det kort: Folk kommer til at holde i kø. Lørdag den 2. juli bliver en trafikal gyser, men vi har forberedt os på det meste, og hvis bare folk tanker lidt tålmodighed på hjernen fra morgenstunden og hjælper hinanden ude i trafikken, er jeg sikker på, at det kommer til at gå godt.”

LÆS OGSÅ:  Mand forsøgte at opsamle urin fra tissende kvinde

Vejdirektoratet opfordrer gæster til Roskilde Festival og øvrige trafikanter til at sætte ekstra tid af til rejsen og følge Vejdirektoratets trafikråd på dagen.

Gode råd til trafikanter

For trafikanter i retning mod Roskilde Festival lørdag den 25. juni:

Vestgående trafikanter skal benytte frakørsel 9 Trekroner for at komme til Drop-off East og frakørsel 13 Ringstedvej for at komme til Drop-off West.

Østgående trafikanter skal benytte frakørsel 14 Roskilde V for at komme til Drop-off West og frakørsel 11 Roskilde SØ for at komme til Drop-off East.

For trafikanter i retning mod Roskilde Festival lørdag den 2. juli:

På grund af sammenfaldet med 2. etape af Tour de France fra Roskilde til Nyborg vil man i længere tidsrum om lørdagen hverken kunne køre til eller fra festivalen i bil. Festivalen indstiller samtidig sine shuttlebusser og starter dem først op igen, når trafikken er normal. Anbefalingen er at tage toget direkte ind på festivalpladsen.

Vestgående trafikanter skal benytte frakørsel 9 Trekroner for at komme til Drop-off East.

Østgående trafikanter skal benytte frakørsel 11 Roskilde SØ for at komme til Drop-off East.

Vejdirektoratet beklager på forhånd de gener, som eventet måtte medføre for trafikanterne.

På Vejdirektoratets trafikkort kan man altid holde sig opdateret om den aktuelle situation på vejene og få viden om restriktioner for trafikken, konkrete vejarbejder og øvrige trafikmeldinger.

LÆS OGSÅ:  3-årigt barn fjernet var fuld far på Roskilde festival

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)