SUNDHED: Politikerne ser stort på borgernes rettigheder

Patientrettighederne i Midtjylland svarer til menneskerettighederne i Kina. Man kan skalte og valte med dem, som man nu engang synes, for rettighederne eksisterer kun for patienterne i kraft af det system, der skal behandle dem. Ikke i kraft af patienten selv, skriver Søren Pind i Berlingske.

”Eksemplet med kræftbehandlingen i Midtjylland tjener til en forståelse af, hvad der er på spil. Der er rettigheder for patienterne. Der er så at sige ingen i det sundhedssystem, vi har bygget op, der er patientens interessevaretager.

Jeg trækker igen parallellen skarpt op: Kommunistpartiet i Beijing siger også, at det er borgerens gode ven. Så borgeren behøver ikke bekymre sig om sine rettigheder, for det tager partiet sig helt selv af.

Sådan er vores sundhedssystem også. Illusoriske garantier, der, hvis systemet vil, kan tilsidesættes. Og helt ærligt: Hvor mange politikere har ikke gennem tiderne valgt at tilsidesætte disse garantier, hvorved deres værdi over for systemet selv også er blevet undergravet? Der er ingen uskyldige her”.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)